Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKHYGMNG.
299
Bredden af dette Tromsø præstegjeld og fogderi, saa vidt
det af bønder beboet er paa søndre side, kan da regnes fra
Thorsnæss gaard paa Qvalo til Markenæs gaard paa botn af
Balsfjorden i øster til syden til en 4 mile. Dog er den bredde ei
anderledes at forstaa, end at bønderne bo kun langs efter
sjøkanten og langs med fjordene paa sjø og fjordbredderne; videre
op i landet boer ingen, men det er alene lapfinner, som derpaa
vandre omkring.
At begynde fra Malangens fjords østre side, hvor Tromsø
præstegjeld i syd tager sin begyndelse, paa det faste indland :
Saa ligge gaardene strøvis paa den østre fjordbredde af
Malangens fjord; siden paa søebredden af Malangens fjords
nordvestlige nes, Andsnæss, til Balsfjords gabs vestre næss, Balsnæss, er
mil veis, derefter paa begge fjordbredderne af Balsfjorden
ind i botn, hvilke gaarde dels er bønders, dels buefinners, blandt
hinanden entremelerede; omsider fra Balsfjordens østre næss,
Kal-sletnæsset, langs med søebredden i nordost til Ulsfj orden 3 mile
veis, saa paa udøerne i havet paa søebredderne; men op i landet
bor ingen hverken paa det faste indland, eller paa udøerne af
bønder folk, mens det er fjeld- og især de svenske ostfinner, som
benytter sig af indlandets fjelde, skoge og vande.
Om bebygningen i Ulfsfjord heder det i 174.’i :
Bøndergaarde ligge strøvis paa bredderne af øerne og i det
faste indland af Ulfsfjorden; item af dens Sørfjord næsten ad
botn og af Nordkjosen paa siderne og paa botn, ligesaa yderst
eller ved gabet af begge Lenangens fjorder, men ikke op i landet
paa øerne eller af det faste land, hvor finnerne alene tilholde.
Paa Fugleø og Grimsholmen bor ingen.
Om Lyngen heder det:
Bøndergaarde ligge strøvis paa bredderne af øerne, paa begge
sider af Lyngensfjords bredder indtil botn, ligesaa paa begge sider
af Kaafjord og 1/a mil op efter Kaafjordelven; men ingen bor
efter Mandals-, Skibotns- eller Omais elve. Af de i Lyngenfjorden
er kun 3 gamle nordmænds bondergaarder ; de øvrige 42
skatte-jorder er af kvænsbønder, som fra Torne Lappmark er overkomne
og boe eller sjøfinner, opryddede og beboes.
Bebyggelsen af Lyngen er efter dette ikke gammel; fra hvilken
tid hine 3 norske gaarde i Lyngenfjorden er, vides ikke.
Lyngens kapel er forst bygget paa Garenes efter missionæren
Søren Kildals foranstaltning, som det synes mest for finner. Det
blev 1740 flyttet til Lyngseidet.
Fjorden var bebygget af finner, for der kom kvæner; i dette
aarhundrede har sydlændinger fra Romsdalen og Gudbrandsdalen
nedsat sig i Lyngen.
I^eopold inn Buch skriver i 1807:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
