- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
303

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET.

i et tidsrum af omkring 80 aar, og var, fraregnet et kort
veistykke nær sjøen, aldeles blottede for kjøreveie. Der var ingen
stadig færdsel med hest mellem kystfrakten og den indre del af
dalen. Man drog forst i baad opad elven fra Maalsnes til Moen,
omkring et snes km., og var der indenfor henvist til rideveie,
som havde gjort sig selv, og hvor al transport af folk og gods
foregik paa hesteryggen. Men saa byggedes der fra midten af
60-aarene og senere hen lange chausseer gjennem dalen, hvorved
de indre egne sammenknyttedes med kysten, Maalselven med
kystfrakten Malangen, Bardo med Salangen. Der udviklede sig snart
en betydelig trafik paa disse veie, og fra Salangen, hvor planten,
som overalt paa kysten, havde vokset i lange- tider, kjørtes der
opad Salangsdalen læs til den grænd af gaarde, som ligger
omkring Bardo kirkested, i regelen endestationen, hvor der gjordes
længere rast. Om vinteren forte læssene ofte ho med fra kysten,
hvormed hestene fodredes under opholdet omkring kirkestedet.
Da indfandt planten sig hist og her ved veiene mellem sjøen og
endestationen, og i storste mængde paa denne sidste, saavel ved
veiene som i engene. Planten viste sig i Salangsdalen paa Livelten
i aarene 1866—69, ved Bardo kirkested først i 1873 og ved
chausséen mellem dette og Salangsdalen i tiden mellem 1879
og 1883.

Trefingerurt (aibhaldia procumbens) har steget ned i lavlandet
langs liernes fæveie og langs sæterveie og landeveie. Den er en
af de fjeldplanter, som kulturen ved hjælp af kreaturerne fører fra
tilliden ned i lavlandet i retning mod kulturfladerne.

Ry llik (achillea millefolium) er i indlandet og indenfor
fjordbundene, ja undertiden selv i det indre fjordbelte, ikke nogen
oprindelig vildtvoksende plante, men en som fra først af er
udspredt ved kulturen. Det er hovedsagelig ved hesten, at den er
udspredt paa langt hold.

Balderbraa (matricaria inodora) følger overalt nøiagtig kulturen,
bopladse, fjeldstuer. Dens forekomst selv ved en telegrafstue paa
fjeldet og ved en skoghuggerhytte langt inde i udmarken, medens
den fuldstændig mangler udenfor disse af kulturen tilveiebragte
eller berørte lokaliteter, godtgjør, at den i disse indre egne ikke
er nogen oprindelig vildtvoksende plante, men overalt er indbragt
ved kulturen, forst og fremst ved sæden i agrene, men da den
ogsaa meget hyppig optræder i egne, hvor ethvert agerbrug mangler
og maa mangle, ogsaa paa anden maade, sandsynligvis ved
husdyrene.

Bringebær (rubus ideens) er som andre bærplanter hovedsagelig
udspredt ved fuglene. Dens spredte forekomst paa de yderste
oer og i de høiere regioner, hvor den ikke formerer sig paa stedet,
skyldes aabenbart fuglene, navnlig smaafuglene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free