Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
T KOM SO AMT.
Troldbær (actæa spicata) har forholdsvis stærk udbredning i
skjærgaarden, hvor der er meget ravn; dens ret hyppige forekomst
paa bråt terræn, ved saakaldte ravnflang , hvor ravnen gjerne
holder til og hækker, dens optræden forst ved en vis høide over
havet, uden dog at stige meget liøit, alt dette i forening med, at
den har en bærfrugt, synes at vise, at den ved kysten for nogen
del kan være udbredt ved ravnen.
Bitter bergknap (sedum acre) forekommer nær stranden, paa
stranden og i fjæren ned til nederste tangstreng, hvilket taler for,
at den baade i nærværende tid og i ældre tider for endel er
bleven udspredt ved havets stromme, og dens optræden i en
rækevik synes at føre bevis for, at en saadan udspredning kan
finde sted. Dens særdeles hyppige forekomst paa tagene, selv
hvor planten ellers ikke er funden i nærheden, den omstændighed,
at den kan træffes i en lodret bergvægs huller, og at den er saa
særdeles hyppig paa smaaøer og holmer, hvad vel for nogen del
ogsaa skyldes havstrømmene, synes at vise, at dens frø med stor
lethed spredes af vinden.
Fuglevikke (ricia cracca) optræder i et par rækevike, og man
har deri et bevis for, at den kan udspredes ved havets stromme,
sandsynligvis ved hjælp af tare som transportmiddel. Ved dens
særdeles hyppige forekomst paa stranden og paa fladerne nær
stranden, i fjæren nedenfor øverste tangstreng og som lange strim
ler paa selve tangstrengen og andetsteds i fjæren, bliver det paa
tageligt, at udspredningen ved hårets stromme har spillet og frem
deles spiller en ganske betydelig rolle. Dens hyppige forekomst paa
smaaøerne og holmerne skyldes vistnok for nogen del denne
udspred ningsmaa de.
Floraen. De i botanisk henseende bedst undersøgte dele i
amtet er Tromsdalen og Tromsø omegn, Maalselvdalen og dens
omgivelser, Lyngen og derhos øerne paa kysten. Keisendalen har
ogsaa delvis været gjenstand for specielle undersøgelser.
Naar glimmerskiferen forvitrer let og er løs, har den en rig
flora, som skiller sig ud fra de tungt forvitrelige bergarters
vegetation.
Kystfjeldene kan vel i det hele taget siges at have en fattigere
flora end indlandet, men dette er dog ikke altid tilfælde; de fjelde,
som vender mod nord eller øst, synes at være de rigeste.
En del af glimmerskifer bestaaende fjelde, som Gav,ca i Lyngen,
enkelte af Maalselvdalens og Reisendalens fjelde, Javreoaive,
Potkavarre er ligesaa rige paa arktiske planter som Dovre og
Solvaagtind (i Salten).
Følgende planter forekommer paa glimmerskiferen og er ikke
fundet paa fjelde bestaaende af tungtforvitrelige bergarter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
