Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSO AMT.
Furuskogenes reproduktionsevne er ofte saa liden, at man
kun sjelden finder et ungt furutræ.
Skoggrændsen synes at gaa tilbage, idet torre furustammer
og rodder findes i høider over havet, hvor der ikke længere er
levende træ at se, og paa steder, der er utilgjængelige, saa at
aarsagen til ødelæggelsen ikke er at søge hos indvaanerne eller
finnerne.
Stubberne efter hugst af almindeligt bygningstømmer viser i
intet tilfælde en mindre alder end 100 aar — hvad man kan
tælle sig til paa stubben. At furuskogen her er tømmerfor i
60—80 aars alderen, er ikke rigtigt. De elvene og veiene
nærmest og bekvemmest tilliggende birkeskoge er udhuggede.
Fra løvskogene i Maalselven og Bardo udføres aarlig ca. 3300
favne brænde; der betales ved sjøen fra kr. 7,00 til kr. 8,00
pr. favn.
I Maalselven og Bardo findes omtrent 600 matrikulerede eien
domme foruden husmænd og inderster. Regner man nu, at hver
eiendom bruger 15 favne brænde, bliver dette et kvantum af 900o
favne, der tilligemed den aarlige udførsel giver en aarlig afgang
af 12 300 favne brænde.
Flødning foregaar i Maalselven og i Reisenelven, men
flød-ningen er ikke betydelig.
Omtrent 790 km.2 eller 12% af Maalselvens nedslagsdistrikt
antages at være bevokset med birk og furu.
Her er i 1886—90 flodet gjennemsnitlig aarlig 353 tylter
tommer, som maaske kan beregnes til 1800 m.3 træ. Dette giver
kun 2 m.3 pr. km.- skog eller 0.1 kubikfod pr. maal fordeltover
det hele skogareal.
I 1857 blev udført fra Maalselven og Bardo 2500 tylter
tømmer, deraf høist 500 tylter hugget i statens skoge.
I 1856 var der, efter Barth, i Maalselven og Bardo 27
sagbrug, hvorpaa skares 5300 tylter bord. Bordene og det uskaarne
tømmer solgtes for størstedelen til Tromsø kjøbmænd, som igjen
afhændede det til Tromsø egne indvaanere og til kystbefolkningen.
I Reisenelven er i 1886—90 flødet ialt 832 tylter eller
aarlig 166 tylter, beregnet til 460 m.3 træ svarende til 2 m.3 pr.
km.2 eller 0.1 kubikfod pr. maal af den samlede bestand af furu
med birk.
Om arealet af furuskog i Maalselven og Bardo sættes til 180
km.2 og hine 2500 tylter, hugget i 1857, sættes til 4 m.3 træ pr.
tylt, saa giver dette 10 000 m.s hugget paa 180 km.2 skog eller
ca. 56 m.8 træ pr. km.2 eller ikke engang 2 kubikfod træ pr. maal.
Det viser sig, at skogen her saa langt nord ikke taaler en
hugst svarende til 1—2 kubikfod pr. maal. Det viser sig her
som andetsteds, at skogene i og omkring polarcirkelen ikke engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
