Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRKK.
:>21
taaler en hugst, som i de sydlige lavtliggende dele af landet
maatte kaldes meget moderat efter skogarealet.
Allerede i 1801 skriver Rathke fra Bardo:
Man studser her ved at se skogen nær vanddraget allerede
saa medtaget; dog nogen opofrelse maa der altid ske ved
rydning; desuden er tommeret kommet naboegnen til nytte, og den
skog, der endnu er tilbage, vil med forsynlighed være tilstrækkelig. >
Paa reisen fra Fagerlidalen ned gjennem Malangen til
Sandnes heder det:
Her hoede adskillige nybyggere. Skogen syntes være
temmelig medtaget; det lod endog, som af nogle allerede var betænkte
paa at forlade deres opryddede pladse, fordi deres fordel af
slcog-brug aftog.
Allerede i 182t> skriver fogden i Tromsø og Senjens fogderi:
Paa en strækning af et par mile og mere nederst i
Maalselvdalen gives nu næsten ingen furuskog mere, idetmindste høist
ubetydelig; dens formindskelse maa søges i den mangeaarige
udvisning af træmaterialier til den største del af indvaanerne i
Senjens fogderi. Det er absolut nødvendigt, at furuskogen
konserveres og bibeholdes til bygningsmaterialier for fogderiets
samtlige indvaanere, uden hvilket de aldeles vil komme til at savne
de fornødne boliger og sættes ude af stand til at reparere de
ældre og forfaldne.»
Tilstanden i skogene i Maalselvdalen, Bardo og Salangen er
beskrevet af forstmester Barth i 1858.
Furuskogen i Maalselven forekommer kun over den mindste
del i ublandet bestand. Sædvanlig er furu og birk blandede
saaledes, at snart den ene, snart den anden er det herskende træ.
Da disse egne blev bebyggede af kolonister mest fra
Østerdalen i slutningen af forrige aarhundrede, havde den værdifulde
furuskog en større udbredelse; nu er den over store strækninger mere
eller mindre fortrængt af birkeskogen; birkeskogen forekommer
her endnu rigelig. Til brændsel for indvaanerne og indtil en vis
afstand fra fjordene, hvor udførsel af birkeved foregaar, har den
værdi. Strækningen fra Storbakken i Maalselvdalen til
Hollændernes, hvor der nu kun er liden birkeskog, siges engang at have
havt vakkert furutømmer.
De store moer mellem Storbakken til Brandskogen og moerne
mellem Fagerlidal og Sundlien i Bardo har kun hist og her en
ungfuru mellem birkeskogen. Stubber, som man træffer, viser, at
forholdet mellem begge træarterne engang har været anderledes.
I lierne ovenfor Fagerlidalen er der af furuskogen, hvormed
birken her før var blandet, kun faa træer tilbage øverst oppe
mod skoggrændsen. Paa veien fra Brandvold til Bangen i Bardo
er der paa Bardoelvens vestlige side birkeskog med spredte
21 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
