Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
22.-J
et rigt multeaar, men det bliver et fuldstændigt uaar. Grunden
er, efter Norman, den, at planten i et saadant aar gjennem store
trakter, /. eks. lige fra Senjen fil Alten og til Sydvaranger, sætter paa
lidet nær kun hanblomster, men disse i største mængde, medens
hunblomsten ganske mangler over store strøg eller kun findes
enkeltvis med lange afstande mellem hver enkelt og ofte ikke udgjør
paa langt nær en procent af den hele blomstermængde, som flækkevis
kan være saa stor, at der vilde gaa 900 hanblomster paa en
kvadratmeter. Aarene 1875 og 1885 var saadanne
hanblomster-aar, hvorfor høsten slog aldeles feil i flere af de bedste
multe-trakter, f. eks. i Sydvaranger og paa Store Tamsø. Lignende
hanblomsteraar, om end ikke fuldt saa stærkt udprægede,
forekommer ogsaa i landets sydligste trakter, saaledes i Larviks
omegn aarene 1890 og 1891. Ganske uafhængigt af disse
hanblomsteraar er det forhold, at planten undertiden, men kun i kysten,
paa større høider over havet, f. eks. i Lofoten ved en høide af 696
meter, i nordre del af Tromsø amt ved 528, i Vestfinmarken ved
467, i Østfinmarken ved 286 og derover sætter udelukkende eller
paa lidet nær næsten udelukkende hanblomster selv i gode
multeaar. og derfor antagelig i ethvert aar, hvori den blomstrer.
Paa mindre flækker kan multerne i et almindeligt multeaar
staa saa tæt, at der, om de stod lige tæt over større flækker,
vilde komme fra 56 til 58 paa en kvadratmeter, og paa ganske
smaa flækker saa tæt, at der vilde gaa 1200 til 1600 paa en
kvadratmeter.
Naar man tager i betragtning, at modne multer i regelen
straks eller efter en kort tids forlob synker tilbunds i sjøvand,
og at de maa være lidet skikkede til at klæbe fast ved de
fuca-ceer, som havets strømme fører med sig, og fremdeles at de,
selv om de kunde føres omkring ved disse, ikke vilde være istand
til at spire og vokse paa det slags lokaliteter, hvor havstrømmene
i regelen vilde sætte dem iland, siger det sig selv, at planten
ikke kan være udspredt ved havstrømmene. Trods dette er
planten saa hyppig i skjærgaarden, at der knapt gives nogen lidt
større ø, der har de for planten fornødne lokaliteter, uden at
den findes paa den. Naar den ikke kan være udspredt paa øerne
ved havets og end mindre ved luftens strømninger, maa det jo
være ved hjælp af fuglene, men paa en stor del af øerne, alle
de, som er blottede for skog og krat, færdes der i regelen ikke
andet end sjofugle og ravn, hvilke førstnævnte man ikke skulde
tiltro udspredningen af en bærplante. Men en nøiere undersøgelse
viser, at det just er disse fugle, som udspreder planten i skjærgaarden.
Man finder den ikke sjelden paa eller rundt omkring høit over havet
liggende fugletuer, eller paa andre steder, hvor fuglene slaar sig
ned, og hvor der ofte findes ekskrementer af sjøfugle og ravn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
