Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSO AMT.
de sidste fuldproppede af plantefro, eller ogsaa fjær af ravn,
medens planten aldeles ikke forekommer paa noget andet sted i
nærheden. Undertiden kan en fugletue, som ligger høit over havet
og fjernet fra al anden multevegetation, være ganske overgroet af
planten. At sjøfuglene ynder at opholde sig paa de store
multemyrer, har man havt anledning til at bemærke paa Store Tamsø
i Porsanger, en ø, som hovedsagelig kun bestaar af en eneste
stor multemyr, omgivet langs stranden af en strimmel af andet
slags lænde. Midt paa denne flade multemyr, hvor der ikke
forefandtes nogen forhøining, hvorpaa fuglen kunde slaa sig ned, og
som den ellers sætter saa stor pris paa, var der store flækker,
tæt oversaaede med fjær af maase. I)er maa altsaa have været
noget særdeles tiltrækkende ved multemyren, naar fuglen, trods
det for den ubekvemme terræn, slaar sig saa til ro der, at den
kan efterlade saa megen fjær. En meget befaren fisker, bosat
paa Senjenøens vestside, har berettet, at han har seet mauserne.
navnlig stormaasen (larm marinus) fraadse i multer paa de
omliggende øer. Det bliver saaledes let forstaaeligt, at planten,
uagtet den ikke kan være kommen did ved hjælp af havets
strømme, er saa usædvanlig hyppig paa smaaøerne og holmerne,
sjøfuglenes yndlingsopholdssted. Paa fastlandet og navnlig i ind
landet har, foruden de fugle, som færdes der, vistnok ogsaa bjørnen
bidraget en del til plantens udbredning.
Paa Indretinniarkens plateauer lever den i multetiden næsten
udelukkende af multer. Naar den blir skræmt paa en multemyr,
hvad den let gjør, og den lange fastetid med en dessertret som
eneste kost er vel lidet egnet til at opretholde dens mod og
energi, staar der under flugten og skrækken :<en sprud af multe
grød fra dens bag». Paa disse plateauer kan man se hundreder
af spirende multefrø i aarsgamle bjørneekskrementer.
Dyreliv og jagt.
Jagten i engere forstand, det vil sige jagt paa rovdyr, paa
ryper, tiur og aarfugl og andet madnyttigt vildt er ikke af
særlig-stor betydning som næringsvei betragtet. Dog er fangsten af
ryper ikke helt uvigtig, og hertil kommer forskjellig anden jagt
som omtalt i det følgende.
Større betydning har jagten paa hval og ishavsfangsten,
hvilke er omtalt i et særskilt afsnit.
Indsamling af æg og dun foregaar paa forskjellige vær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
