Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKKLIV OG JAGT.
mindre. Der var en doraabning i en af endevæggene, og ligesaa
en i mellemvæggen, men de var uden dør og kun af den
størrelse, at bjørnen halvt krybende kunde komme ind; paa indre
siden af mellemvæggen var anbragt paa tvers en flad stang af
birketræ, der med sin ene ende var fæstet i langvæggens anden
omfarsstok, dog saaledes at den anden ende kunde bevæges frit
op og ned langs mellemvæggen; den opstilledes saa, at 12 stene
af ca. 30 kg.s vægt liver var anbragt paa samme, efter at enden
var balanceret op til at staa som fældeindretning. — I
forbindelse med fældeindretningen var der anbragt et beite af kjod
omtrent 50 cm. indenfor døraabningen og lige overfor denne, saa
at naar bjørnen skulde til at tage fat med beitet, passede dens
hals netop overfor dørstokken, saa at naar fældestokken med sin
stentyngde faldt, blev bjørnens hals indeklemt mellem denne og
dørstokken.
Hinnoen er ved det smale Tjeldsund adskilt fra fastlandet;
over dette sund er bjørnen kommen til øen.
Der berettes, at en forbifarende, der mødte bjørnen
svømmende, dræbte den ved at kaste en line om halsen.
I Kanstadfjorden er et sted, hvor en bjørnejæger i saakaldt
bjørnebaas fordum fangede bjørne. Dette fangstredskab var
istand-bragt af svære tommerstokke, hvori stod indsat tykke, i enden
tilspidsede pigge af haardt træ, og var indrettet saa, at naar
bjørnen kom og skulde gribe et dertil fæstet aadsel, faldt en eller
flere saadanne op i veiret stillede stokke ned paa den og holdt
den formedelst sin store tyngde saa fast, at den ingen vei kunde
komme. Dette synes at være en fangstmaade, som svarer til
den ovenfor omtalte af finnerne benyttede.
I Lyngen fangede man ogsaa bjørn med saks og med snare.
Paa dertil passende steder, hvor bjørnen havde sit tilhold,
anbragtes der indhegning eller gjærder med to til tre aabninger af
ca. 1 meters bredde. I disse aabninger lagdes da enten saks,
paaspændt og skjult under jordoverfladen, eller ogsaa en snare af
vel flngertykt taug. Tanget var i sin helhed omviklet med smaa
løvris, forat bjørnen ikke skulde se tanget nogensteds. I de
nævnte aabninger anbragtes et storre træ, hvortil enten saksen
eller snaren fæstedes.
Viven (canis lupus) folger gjerne renen; den var næsten
forsvundet i en række af aar, og i tiaaret 1880—90 blev der kun
skudt 4 ulve i amtet.
I de senere aar begynder den at vise sig igjen paa mange
steder paa fastlandet, og den er ogsaa iagttaget paa Kvaløen.
Nogle ulve blev skudt i 1897.
For nogle aar tilbage var der endel ulv i Tromsøsundet,
saaledes i Oldervik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
