Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
TROMSØ AMT.
Ulven kom over til Hilleso paa isen fra Senjen i 50-aarene,
da sundene fros, saa dampbaadene maatte gaa rundt Senjen.
Gaupen eller lossen (felis lynx) er kun skudt i Nordreisen,
men vides ellers ikke at forekomme.
Jærven eller fjeldfrasen (gulo borealis) findes udelukkende paa
fastlandet, men der er den almindelig. Der skydes aarlig 5—10
stykker i amtet. Den pleier at være et stort skadedyr paa
boder, som staar i ødemarken. Den er stærk, og med sine
skarpe tænder river den og bider istykker tag og døre paa
almindelige boder samt trænger ind og fortærer alt, som er af
kjod, og gjør ogsaa skade paa andre ting, som den drager bort
eller ødelægger.
For at hindre dens ødelæggelser anbragte finnerne for i tiden
njallen, et stabur eller en liden bod, sammenslaaet af fjæler og
anbragt øverst i toppen paa en i jorden med den ene ende ned
gravet tyk bjælke, eller paa en træstamme, der staar paa sin rod.
Denne indretning tjente til opbevaringssted for madvarer og
til sikkerhed for jærven. Opad den høie, for kviste omhyggelig
afglattede bjælke, er den ikke istand til at klatre.
Rød ræv (canis vidpes) er almindelig overalt, ogsaa paa de
storre øer, af og til optræder den som korsræv.
Hvid nev (canis lagopus) forekommer med samme udbredelse
som rodræven.
Ræven er, som det sees af tallene for fældede rovdyr, det
almindeligst udbredte rovdyr, og siden der blev sat præmie for
fældte ræve, dræbes der aarlig ca. 500 stykker, i 1896 endog
mellem 1200 og 1300.
Ræv er der ogsaa paa Senjen, Ringvasø, Vanno, Reinø; paa
de sidste øer antages den at være kommen for ca. 50 aar tilbage.
Der findes ikke ræv paa Dyrø, Rolla og Bjarkø.
Handelen med ræveskind, der afsættes til russerne, var for
ikke ubetydelig. Russerne betalte i 1827, efter Blom, for et
almindeligt ræveskind 4 voger mel, for et korsrævskind 20 til 30,
og for et sortrævskind 40, 50 til 60 voger. Hver vog mel regnes
da til en spd. eller 4 kr.
Skindhandelen med russerne var derfor, som berørt, i ældre
tid af vigtighed, og da russernes behov ikke kunde tilfredsstilles
ved den hjemlige produktion, indførtes temmelig betydelige
kvantiteter skind fra Leipzig til Tromsø. I femtiaarene kunde saaledes
et enkelt firma indføre hele 5000 ræveskind til Tromsø. Disse
skind førtes da af pomorerne til Archangel, hvorfra de da fandt
veien til Petersburg. Aarsagen til, at skindene kunde tage denne
besynderlige vei fra Leipzig over Tromsø, Archangel til St.
Petersburg, beroede vistnok paa den omstændighed, at skind fra de
nordligste egne har det tætteste haar og derfor var mere efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
