Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.348
TROMSO AMT.
Det har hændt, at der paa oen Karlsa alene er skudt 2000
ryper i et aar.
Paa Senjen og Grytø er ogsaa godt rypeland.
Ryper fangedes tidligere med garn, men ved hoieste resolu
tion af 30te april 1895 er det bestemt, at det inden Tromso amt
indtil videre skal være forbudt at anvende garn til fangst af
ryper.
I disigt og stille veir kunde man drive ryperne ind i garnene
omtrent som en saueflok; denne fangst var udbredt paa øerne og
betragtedes som skadelig, særlig i marts maaned, da rypen parrer
sig og lettere end ellers gik i garnene.
Rypen er i Tromsø amt udbredt over saa store lokaliteter
og formerer sig desuden hurtigere end vort andet fuglevildt, saa
at den menes uden skade for vildtstanden at kunne taale den
med snarefangsten forbundne udtynding.»
Rypesnare eller rettere rypesnaregjærde arbeides i lange rækker
gjennem smaavokset kratskog af okseskaftstykke birke- og vidje
ris til ca. 2 kvarts høide. I dette gjærde ordnes der flere
port-aabninger af saa pas vidde, at rypen med lethed kan spadsere
igjennem. I disse porter anbringes snaren af liampetraad i op
reist stilling, støttet med et kløftet træ. Snarens ende fæstes til
et risgjærde.
Udenfor selve amtet kommer i handelen en hel del svenske
ryper, særlig over Skibotn, hvor der i hvert marked antagelig
føres ned fra 4000 til 20000 ryper.
Tiur og roi (tetrao urogallus) hører hjemme i furuskogen;
de findes i præstegaardsskogen til Tranø, paa Senjen, men er
forøvrigt ikke stationær paa øerne.
Tiuren og roien findes enkeltvis i Ibbestad, Tranø og Lyngen
(Skibotndalen); hyppigere, i enkelte aar endog i større mængde,
er de i Salangen, Bardo, Maalselven, Balsfjorden, Nordreisen og
Kvænangen. Medens disse fugle om vinteren væsentlig nærer
sig af bar og barknopper, lever de om sommeren og høsten uf
lyng og bær og har da sit tilhold udelukkende paa marken, og
først naar sneen er falden, tager de bo i træerne. Dette levesæt
havde da fuglefangerne draget sig til nytte ved at udstille
fangstredskaber paa marken, dels i form af snarer og dels i form af
faldstokke — disse sidste dog muligens sjeldnere. Fangsten i
snare blev imidlertid saa udbredt, at man mente, at den, naar
marken ligger længe snebar, ikke alene ødelægger vildtstanden
ved det store antal af fugl, som fanges, men endmere derved, at
der i snare fangedes et uforholdsmæssigt antal af hunner, idet
røien er mindre frygtsom og mere tilbøielig til at søge ind i
ethvert smuthul. Naar røien sagte forfølges, kan den lobe lange
strækninger, førend den letter; jaget paa denne maade har den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
