Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV Of. JAGT.
349
søgt skjul i de opreiste barhytter og gaaet lige i de der opstillede
snarer. Anderledes er det med tiuren. Den gamle fugl trykker
aldrig, og den unge fugl trykker neppe til udgangen af august
maaned, men griber, naar den jages, straks til vingerne.
I Maalselvdalen fanges i enkelte aar nogle hundrede
stykker tiur.
Fredningsbestemmelser for tiur respekteres ikke altid. I de
distrikter, hvor barfugl findes, paatræffes barhytter til fangst af
den; en fangstmaade, der, som nævnt, mest rammer røien.
Aarfuglen (tetrao tetrix) findes omtrent overalt, hvor der er birk i
tættere bestand; ogsaa paa øerne træffer man aarfugl.
Aarfuglen synes at vinde større udbredelse i Tromsø amt.
Dog høres der klage over, at fuglevildtet er i aftagende, og at
den nuværende fredningslov ikke er tilstrækkelig til fuldt ud at
beskytte samme.
Skylden for denne tilbagegang bærer dog neppe udelukkende
loven, idet samtlige vore i vild tilstand forekommende hønsefugle
er strøgfugle.
Aarfuglen er udbredt ei alene over den sydlige del af amtet.
Den holder vistnok ogsaa til i furuskogen, men foretrækker
løv-skog med enerkrat som underskog, og nærer sig af birkeknopper
og bær. Denne omstændighed gjør det derfor muligt at anvende
de samme fangstmaader som for tiuren og røien, og det antages,
at der ogsaa af denne fugleart fangedes uforholdsmæssigt meget
ved brugen af snare og faldstok.
Det er nu forbudt i Tromsø amt at anvende snarer,
fald-stokke, garn eller lignende fangstindretninger til fangst af tiur,
roi og aarfugl.
Storfugl er temmelig hyppig, hvilket delvis tilskrives de
skjærpede fredningsbestemmelser for denne fugl i Tromsø amt.
Masseoptræden af denne fugl forekommer f. eks. i Skibotndalen og
antages at staa i forbindelse med, at den nævnte fugleart,
ligesom vore andre vilde hønsefugle, er strøgfugl, der, efter at have
optraadt i store masser paa et sted, pludselig kan forsvinde for
atter at vise en lignende masseoptræden paa et andet og
fjerntliggende sted.
I disse distrikter synes dette træk at gaa over grændsen til
naboriget.
Hjerpe (tetrao bonasio) er der ikke i Tromsø amt.
Svenske hjerper sælges paa Skibotn marked.
En oversigt over fuglelivet paa Tromsøen har professor
R. Collett givet.
Tromsøen er tæt bevokset med birkeskog, der afveksler med
myrstrækninger og enkelte dyrkede enge. Det tidligere rigt
varierede dyreliv cr i de senere aar paa grund af øens tiltagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
