Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.350
TROMSO AMT.
opdyrkning noget aftaget; haverne ved husene udenfor byen og
de omliggende birkelunde er tilholdssteder for ret karakteristiske
fugle, som her har sit sommertilhold.
Overalt hores det skvatrende skrig af graa- eller fjeldtrosten
(turdus pilaris), denne karakterfugl for vore subalpine egne, som
især i kystdistrikterne ruger overalt i store kolonier, og heller
ikke nogetsteds mangler i de tætte birkeskoge, der som regel
bekranser alle fjeldsider i det arktiske gebet. Her ligger rede
ved rede mer eller mindre nær hinanden, men altid blot 1 paa
hvert træ; hvor træerne mangler, eller hvor de nyder ro, tager
de kvarter paa husenes verandaer, hvor de under rugetiden kan
være paatrængende nok med sit skrig og spektakel.
I enhver saadan koloni findes gjerne bosat et eller andet par
rodvinger (turdus iliacus), der ved rederne er endnu mere
nær-gaaende end deres større fætter. Ogsaa andre smaafugle slaar
sig gjerne ned midt i kolonien, da de vel ved, .at de modige
troste holder alleslags rovere borte, eller gjør dem itide opmærk
som paa faren.
Paa alle enge træffer vi gjerne et par gulerler (motacilla
flara). Denne fint byggede fugl, med det citrongule underliv, en
nær slægtning af vor almindelige linerie, bebor i Norge næsten
udelukkende de hoiereliggende egne, saasom sæterlokkerne i de
sydlige hoifjelde, eller græsbundne steder i de arktiske dele. Hos
denne nordiske race er hannens hætte mørkt blaagraa eller næsten
graasort1), medens den hos hovedarten paa de mellemeuropæiske
lavlande er lyst askefarvet med grønlig indblanding.
Fra krattene i haverne og i vidjebuskene paa de vaadere
steder høres de arktiske egnes bedste sanger, blaastrube-sangeren
(erithacus suecica) at foredrage sin svage, men velklingende sang;
enkelte toner i denne minder om lyden af en fjern klokke, og
almuen kalder den derfor paa flere steder bjeldefuglen. Ogsaa
denne er i Norge i sin optræden fuldkommen alpinsk, og klækker
aldrig paa lavlandet.
En anden mærkelig sanger, som i ganske stort antal bebor
Tromsøens saliceter, er rorsangeren (acrocephalns schoenobaenus),
den eneste art af sin slægt, som forekommer i Norge. Og denne
bebor hos os næsten udelukkende egnene nordenfor polarcirkelen,
medens den iøvrigt overalt i Europa er talrig i alle lavlandenes
rorskoge.
Som de fleste ægte trækfugle af spurvefuglenes orden naar
de nævnte smaafugle disse sine nordlige rugesteder ikke over
Norges sydlige dele, men ad ostlig vei, oyer Rusland og Østersjø-
’) M. cinereocapilla, Savi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
