Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.-554
TH OM SO AMT.
T)en værper ogsaa et eneste æg, ofte paa en aaben afsats
paa fjeldet. Ægget er stort, 76 mm. langt, 49 mm. bredt, aflangt
og spidst opad.
Ungen er næsten fuldstændig nøgen, naar den kommer ud
af ægget.
Lomvien eller den spidsnæbbede alke (uria froile) er storre
end lunnen, 42- 45 cm. Den er sort og hvid og har brune ben.
Næbbet er spidst. Den pleier at komme til fuglebjergene i de
første dage af mai, og ægget lægges gjerne fra begyndelsen af
juni til henimod St. Hans.
Den lægger ogsaa kun ét æg, oftest paa en fremspringende
kant i den steile klippevæg, enten helt aabent eller i det høieste
dækket af fremstaaende stene. Det pleier ofte at være opstøttet
ved ekskrementerne, saa det ikke skal rulle helt ud i sjøen.
Naar lomvien ruger, skal den ligge med ryggen mod sjøen og
hovedet indad mod fjeldet, saa at man i den tid ofte har ganske
ondt for at se den paa fuglebjerget.
Ægget er meget stort, 84 mm. langt og 51 mm. bredt.
Til fuglebjergenes beboere horer fremdeles de to skarvearter:
Storskarven (phalacrocorax carbo) er sort, men hovedet og
halsen har nogle smale hvide fjær, og undertiden er der en stor
hvid flek paa laaret. Don er stor, 60- 90 cm. lang. Den pleier
at værpe tidlig, allerede i slutningen af april kan man finde æg
af den.
Smaaskarven (phalacrocorax cristatus) er hyppigere end stor
skarven. Den klækker gjerne paa klipperne ved det aabne hav
eller ogsaa under stenene ved havet.
Skarvene er meget virksomme fugle. Fra tidlig om morgenen
farer de flaksende udover havet og henter sin næring. De er
udmærkede dykkere, og deres glubskhed skal være meget stor.
De gjør ofte skade paa ægværene.
De pleier at lægge 5—6 æg, som i gjennemsnit er ca. 62 mm.
lange og 38 mm. brede.
Disse seks arter, som i regelen sammen ruger paa de bratte
og høie fuglebjerge, pleier at ordne sig saaledes, at underst, paa
de nederste afsatser, ubetydelig over brændingerne sidder
skarvene, nederst smaaskarven og lidt høiere storskarven. Midt paa
bjergene sidder alkerne og lomvierne, og øverst har lunnen sin
bolig. Men ofte erobrer lunnen eller krykjen pladsen for sig
alene, saa at man finder fuglebjerge væsentlig dannede af kun
én fugleart.
Paa de lavere holmer og øer langs amtets kyst er det en
anden svømmefugl, som giver naturen sit præg. Det er paa
æg-holmerne eller ægværene, hvor efiiglen (somateiia moUissima) har
sit tilholdssted. Mellem lyngen eller i krattet ligger hunnerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
