Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV Of. JAGT.
355
trykkede paa de 5 store gulgraa æg, som er gjemt blødt nede i en
krans af dun. Vægten af dun i et rede angives, naar dunen er
renset, til omtrent 30 gram. Ægget er 77 mm. langt og 51 mm. bredt.
Flere steder ruger fuglen lige indved husene, til og med under
trapper og bænker. I november bliver de fleste efugle borte,
da de da drager til havskjærene og ud til havet. I februar
begynder de at trække indover, og i april er de samlet i flokke
paa flere hundrede paa ægværene. Fra mai til først i juni lægges
æggene. Naar ungerne begynder at udklækkes fra midten af juni,
forlader hannerne hunnerne og reiser ud til havet, hvorfra de
pleier at komme tilbage i september.
Af andre svømmefugle, som pleier at være paa eller i
nærheden af værene, kan mærkes:
Stormaagen (larus marinus).
G raa») aa gen (larus argentatus).
Sildemaagen (larus fusens).
Fiskemaagen (larus canus).
Videre kan nævnes som besøgende, men aldrig rugende
maager: De store hvidvingede maagearter:
Larus glaucus, larus leucopterus og ismaagen (larus eburneus).
Af gjæssene pleier at være her:
Graagaasen (anser einereus).
Disse maager og gjæs leverer aarlig opsidderne tusinder af æg.
Videre er almindelig langs kysterne:
Tyvjoen (stercorarius crepidatus), som er en stadig gjæst paa
værene. Den pleier at lægge sine 2 æg mellem lyngen langs
kysten.
Den nordiske terne (sterna macrura) lever selskabelig her og
der langs kysten, hvor den lægger sine smaa æg, som ansees for
de bedste af sjøfuglæggene.
Af ænderne kan mærkes:
Den almindelige fiskeand (niergus serrator), som er meget
almindelig, og niergus merganser, som deroppe skal kaldes stokand ,
Andes ogsaa hist og her.
Gravanden (anas tadorna), som er kjendt ved, at den graver
ned sine æg i jorden, skal gaa saa langt mod nord som til
Tromsø.
Af svømmefugle, som ogsaa pleier at leve inde i landet,
kan mærkes:
Smaalommen (colymbus septentrionalis) opholder sig ofte i
ferskvand i nærheden af kysterne.
Storlommen (colymbus arcticus) opholder sig oftest længere inde
i landet, især paa fjeldsjoerne.
Pile med spids af lommens eller andre spidsnæbbede fugles
næb tillagdes af Annerne den overnaturlige egenskab aldrig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
