- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
356

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TROMSf) AMT.

forfeile sit maal; ikke engang troldkyndige folk formaaede
afværge sig mod disse.

Islommeti (colymbus glacialis) forekommer ogsaa, og det antages,
at den sporadisk ruger i det indre af amtet.

Sangsvanen (cygnus musicus) findes om sommeren i de indre
dele af amtet, helst i de, som grændser op imod Finmarken;
om vinteren sees den ved kysterne.

Af dykænderne hækker i de indre dele:

Sortanden (ftdigula nigra), som er almindelig paa fjeldsjoerne.
Ligesaa:

Hvinanden (clangula glaucion), som danner en indtægtskilde
for finnerne, der ophænger rugestokke i træerne ved elvebredderne.

Isanden (hareida glacialis) findes ogsaa.

Sjøorren (oidemia fusca), som ogsaa ofte lever i stort antal i
de indre fjorde.

Af gjæssene pleier at hække i de indre dele af amtet:

Sædgaasen (anser segetum) og dverggaasen (anser erytliropus).

Af de egentlige ænder (slægten anas), som findes i amtet,
kan nævnes:

Krikanden (anas crecca) er seet f. eks. ved Maalselven.

Brunnakken (anas penelope) er almindelig.

Spidsanden (anas acuta) er derimod sjeldnere. Enkelte aar
forekommer den dog om høsten i store flokke f. eks. ved Tromsø.

Stokanden (anas boschas) er temmelig almindelig.

Ænderne forekommer i ganske betydeligt antal i Maalselven
og bielve, f. eks. Fjeldfroskelv, der med sit stille vand og mange
bugter synes at være et samlingssted for hele omegnens
vandfugleverden. Der er skudt: krikand, stokand, brunnakkeand, silændcr
og dykænder.

Foruden disse svømmefugle, som pleier at ruge i amtet,
forekommer ogsaa et betydeligt antal besøgere, hvis rugeplads ligger
endnu længere mod nord, som:

Stormfuglen (fulmarus glacialis) viser sig ofte baade om
sommeren og vinteren ude ved kysten.

Pragtefuglen (somateria speetabUis) indfinder sig nu og da
flokkevis ved kysterne.

Binggjæssene (slægten bernicla) er ogsaa jevnlige besøgere under
træktiderne; det hænder ogsaa, at man finder ungfugle af
ring-gjæssene om sommeren.

Alkekongen (mergulus alle) er en fast gjæst ved kysten.

Spitsbergalken (uria brünnichii) sees ogsaa.

Finnernes navne paa endel fugle er:
Hav- og landørn, goaskem.
Falke, rie vsa/, f a lie.
Høg, Cmnjafalle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free