Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
381
nytaarstider er derfor i de senere aar i disse vær et stort og
stedse voksende belæg af fiskere, allesammen fra de indre
fjordbygder. Fra andre landsdele er der ingen søgning til amtets
fiskepladse. Den forøgede deltagelse liar indflydelse paa udbyttets
størrelse, men den opfiskede fiskemængde staar ikke i forhold til
forøgelsen af fiskere.
Skreifisket i amtet har i ældre tider været forholdsvis
betydeligere end nu. I det 1 tide og 17de aarhundrede skal endog
fiskere fra Salten og Helgeland have søgt op navnlig til værene
paa ydersiden af Senjenøen. Af større vær fra denne periode
nævnes: Torsken, Gryllefjord, Mefjord, Øifjord, Kvitnes,
Vann-vaag og Torsvaag.
Skreifisket her begynder allerede i december, og de fremmede
fiskere holder paa til udi mars, men skrei eller i alle fald torsk
fiskes baade i mai og juni og tildels meget.
Til skreifisket er foruden de sædvanlige torskegarn, 40 masker
dybe og 275 til 300 masker lange, anvendt de saakaldte
smaa-fiskegarn.
Smaafiskegarn bruges fra 80—100 meter lange, 24 -27 masker
dybe, 13—15 omfar (= 6V2—71/a maske) pr. meter, og bindes
af hamptraad skotsk nr. 16/s og fransk nr. s/ä lagt. — Saadanne
garn er anvendt med held baade i Tromsø amt og under sidste
lofotfiske, og dette redskab antages at ville blive benyttet i stor
udstrækning.
Fiskevær. I Tromsø amt er der følgende vær og fjorde,
hvor der drives dels skreifiske og dels sommerfiske efter sei,
torsk, lange, brosme, kveite o. s. v.
I Kvæfjord: Kinn.
I Trondenes: Grøtavær, Alvestad, Elsnes og Dale.
I Bjarko: Steinavær, Froholmen, Flatø, Melø, Hele og Lyngø,
samt Sjursvik.
I Berg: Halvardsø, Ørja. Svettingen, Holmenvær, Torsken,
Gryllefjord, Sundsvik og Mefjordveer, Langværerne og Barbogen.
I Hillesø: Gaardene omkring Tinskjcer og ved mundingen af
St ønnesbotnfjorden, LøJcvik, Hekkingen, Øifjorden, Edø, Hillesø,
Sommerø og Haaja.
I Tromsøsundet: Ljøsø, Lyngø, Bisø, Melvik (ved havet), samt
i Kaifjorden, Kvalsund og Grøtfjorden.
I Karlsø og Helgø: Skorøerne, Buresund, Grimshobnen, Thorsvaag.
Grøtø, Hulø, Sørskår, Lyngø, Helgø og Fuglø.
I Skjervø: Løksund, Nikkeby, Langsnes og Skjervøen.
I Kvænangen: Segl vik og Olderfjorden.
Grøtavær er et mindre vær og Froholmerne ligesaa. Der er
i Froholmerne roet med optil 10 baade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
