Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.382
TROMSO AMT.
Steinavær er derimod et større vær. I Steinavær drives
først paa ydersiden og senere paa indsiden. Havnekommissionen
opgav i 1878 Steinaværs fiskerbelæg for vinterfiskets vedkom
niende til 10 å 16 baade med 3 ä 5 mand og 7 800 kroners
udbytte.
Ved havnearbeidets begyndelse i 1890 var der 28 baade,
112 mand og 20 000 kroners udbytte.
Bebyggelsen var da øget til 5 vaaningshuse, 7 roboder og
2 salterier.
I 1892 afsluttedes havnearbeidet, der kostede 40 000 kr. og
var beregnet paa 57 baade, og allerede vinteren efter gik be
lægget op til 47 baade foruden førselsbaade og smaabaade, 230
mand og ca. 40 000 kroners udbytte.
Bebyggelsen er imedens steget til 5 vaaningshuse, 25
rorboder, 5 salterier og 2 trandamperier.
Foruden nævnte vinterfiskeri indbringer de øvrige fiskerier
ca. 2 800 kr.
Steinaværs havn dannes af nogle holmer og skjær. Ved
Steinavær (hovedøen) findes en kjeile paa den nordvestlige side
(Storkjeilen) og paa den sydlige side en mindre kjeile
(Litle-kjeilen), samt desuden en bugt udfor indløbet til Storkjeilen,
Hella kaldet, paa vestsiden.
Udroret til fiskepladsene er indtil 1 mil. Fiskerne
tilvirker og hænger selv sin fisk. Mandslodden anslaaes til omtrent
100 å 200 kroner.
Vinter- og vaarfisket drives hovedsagelig af hjemmefolkene.
Fiskegrundene, hvor seifisket foregaar om sommeren, ligger Vs til
1 mil fra land. Fisken hænges eller sælges af de fremmede
fiskere i raa tilstand til handelsmændene i nærheden. De fleste
fiskere her er fra Bjarkø og Ibbestad herreder. Fiskerne har
ingen forpligtelser til væreierne, med undtagelse af en ringe
husleie.
Opseilingen til havnen forklares at være meget vanskelig paa
grund af skjær og undervandsgrunde, og selve havnen var før
meget daarlig, navnlig under storme af n. og n.v. I saa tilfælde
maatte baadene landsættes, hvilket kun kunde ske med høit vand,
medens de, naar de kom til land med lavt vande, maatte søge
hen til den læ side af holmen. Nu er der udmærket baadhavii.
Halvarchø i Berg ligger i Torsken, nord for Sengehesten.
Host- og vinterfiske drives med line og haandsnøre; afstanden
til fiskepladsen er fra V* til 1 mil.
Sommerfiske er væsentlig seifiske. I almindelighed hænges
fisken, men der sælges dog ogsaa mindre partier i raa tilstand.
Havnen paa den nordre side af øen er ubeskyttet for n. og
n.v.lige vinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
