Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOMSO AMT.
ved et led er befæstet til en jernstilk, i hvis øvre ende er en
hulning til deri at sætte et skaft. Om foraaret omtrent ved
pintsetider soger en fisk, rognkjeksen, op paa sandgrundene
for at gyde sin rogn, og denne fisk søges af kveiten. Naar veiret
er stille, søger fiskeren hen paa de grunde, hvor bunden er hvid
sand (lysbotn), og speider efter kveiter, som ligger paa bunden.
Har han fundet kveiten, lægger han sig bag den, befæster sin
skutul i linen og til samme en jernstør, som han sætter i
sku-tulen, dog saaledes, at naar han trækker til i linen, gaar
jern-støren ud af skutulen. Nu synker han skutulen og jernstøren
varligen ned til bunden bag kveiten for at lodde dybet, og naar
han har dette bestemt, trækker han sig hen over kveiten, lofter
skutulen over den og slipper den derpaa. Jernstørens tyngde
trykker skutulen igjennem kveiten, og naar den løber afsted, falder
jernstøren ud, og skutulen dreier sig, omkring sit led, i kveitens
kjod og forhindrer, at den kan slippe ud. Kveiten løber nu og
slæber jernstøren med sig, der snart udmatter den. Nogle steder
bruges skutuler uden led, dannede af tre i en triangel satte spyd
med agnor; men disse ansees for at være mindre
hensigtsmæssige.» (Blom 1827).
Sommer- og høstfisket foregaar i Bjarkø hovedsagelig fra de
der tidligere nævnte vær samt fra de ved sjøkanten i Topsundet
og omkring Vaagsfjorden liggende gaarde; fra Øifjord, Hekkingen,
Løkvik, Sommerø, Hillesø, Edø, Rishol men, Haaja (Hillesø); Mel ril,-,
Risø, Lgngø, Ljøsø (Tromsøsundet); Skarsraag, Grimsholmen, Barn
sund, Grøtø, Hallo o. s. v. (Karlsø og Helgo) samt fra Skjerroen.
Vær for disse fiskerier er: Bjarkø. Melø.
Berg. Holmenvær, Bergsøerne og Mefjord.
Hillesø. Hekkingen og Risholmen.
Tromsøsundet. Skidfjorden, Lgngø samt Strømshavn.
Lyngen. Lyngseidet og Kaafjorden.
Karlsø. Karlsø, Grimsholmen og Burøsund.
Helgo. Helgø, Rødgammen, Torsvaag, Grøtø og Flatvær.
Skjerve. Skjervø, Løksund og Akkar),’jorden.
Kvænangen. Segl rik, Skorpen, Alteidet og Baddern.
Notfiske efter sei drives fornemmelig fra Steinavær, Melø,
Flatø, Helø, Lyngø, Froholmen (Bjarkø); Grøtavær, Sama, Berg
Trondenes); Halvardsø, Svellingen, Ørja, Holmenvær, Bergsøerne,
Mefjord (Berg); Hekkingen, hvor der til sine tider kan være
samlet et halvt hundrede notlag, og Sommerø (Hillesø); Lyngø,
Risø, Ljoso, Tromvik (Tromsøsundet); Torsvaag, Grimsholmen,
Rødgammen, Helgø og Karlsø (Karlsø) samt Skjervøen (Skjervø).
Synkenoten er omtrent 600 masker i firkant, med en
maskestørrelse af omtrent 14 omfar (7 masker) pr. alen. Maskerne i
midten er noget tættere end paa siderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
