Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ITSKEHIKK.
Til driften brnges 4 baade, hver med 2—3 mand. Noten
synker som regel ved sin egen vægt, men hvor strømmen er
stærk, tillige ved et par stene i de ører, som vender mod
denne. Den kan enten sænkes ned paa bunden, eller man
driver henover grunden eller mod seistimen, hvis denne spiller i
overfladen.
Noten trækkes op ved de 4 hjørner, og eftersom baadene
nærmer sig hinanden, kommer den til at danne en sæk, hvori
seien indesluttes.
Anvendelse af synkenot ved seifisket beror paa den egenskab
hos seien, at den sætter tilbunds, naar den blir bange for noten
notevar . Denne egenskab deler seien med de fiske, der
overhovedet kan tages med glip, saaledes ungsei eller mort, hvitting
og ogsaa torsk; ingen af de fiske, der har den egenskab at stikke
tilbunds, naar de blir bange, egner sig at fiskes med posenot og
omvendt : de fiske, der ikke sætter tilbunds, naar de blir skræmt,
synes ikke at egne sig for at fiskes med synkenot. Saaledes har
man ved forsøg paa at fiske sei med posenot ikke faaet en eneste
sei i noten, og omvendt vilde det sikkerlig være vanskeligt at faa
makrel i en synkenot. Fiske, der egner sig til fangst med
posenot, er sikl, makrel og lodde; i synkenot kan tages sei, torsk og
hvitting. Disse fiskenes egenskaber, om de sætter tilbunds eller
ei, har stor betydning for de redskaber, der kan anvendes ved
fangsten.
Seien rodskjæres; den, som fiskes om høsten, blir daarlig og
tor, og sælges mest til russerne. Lidt sei er i de senere aar
tilvirket til klipfisk, og af seifisket faar man ogsaa noget rogn.
Seien er overmaade almindelig, mest i sommermaanederne,
da den optræder jagende i tætte stimer eller paa bestemte
seigrunde. Den fiskes ogsaa senhøstes.
Foruden med not fiskes paa dorg, paa drag og seiekrog, og
med garn om høsten. Til seigrundene har fiskerne bestemte
med, og paa disse grunder er dybden forskjellig, ofte 5—15 favne.
Om hugning af sei beretter Blom :
I de nordlige egne fiskes en mængde sei med hage, eller
som det kaldes, hugges. Dette gaar til paa følgende maade: til
visse tider gaar seien i store stimer og leger i vandfladen, saa
dens ryg spiller i vandskorpen. Saasnart dette bemærkes, søger
fiskeren til, ror lige ind i stimet, og en staar i stavnen med en
stang, paa hvis ende er befæstet en skarp krog, og med dette
instrument hugger han fisken og kaster den ind i baaden. Da
der til dette fiskeri udfordres megen øvelse og et skarpt øiemaal,
er der kun faa, som er ret skikkede dertil.
Indbyggerne af Karlsø og Skjervø sogne, samt omkring
Hammerfest, udmærker sig især som duelige huggere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
