- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
412

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.412

TROMSO AMT.

Bejamred’ sin store forgjæves Umag’,

Hvad Kost og Fetalje anlanger;
Man aad og fortæred af yderste Magt,
Derefter blev straksen det Bryllup opsagt,

Hver rejste til Hus uden Anger.
I denne Skjærmydsel det artig tilgik,
Hver toge tiltakke den Skade, de lik,

Og ingen lod anden anmode;
Thi den Harpunerer beholdte sit Spjud,
Og Hvalen beholdte sit Spæk og sin Hud,

De skiltes ad Venner og gode.
Ifjor stod paa Nibo saa smukt et Pallats,
Iaar er forstyrret og ode den Plads,

Nedrevet er Ovne og Vægge,
Fra Huset Vinduer, fra Dørene Laas
De pakket!’ tilsammen og sejled sin Kaas
Og lod det i Skibet indlægge.

I ældre tider fangedes hvalen med harpun med løst
træskaft, idet man overlod til tilfældet, om den døde hval
gjen-fandtes. Sandsynligvis omkom disse hvaler ved
blodforgiftning, saaledes som G. A. Hansen beskriver fra Skogsvaag paa
Sartorøen.

Her dræbes hvalen, der først stænges inde med not — hvalen
gaar ikke gjennem not — ved forgiftede pile.

For at faa livet af hvalen begynder man at skyde paa den
med pile med en jernspids af 20—25 cm.s længde, der sidder
fast i et træstykke. Naar pilen træffer, gaar alene jernet ind i
dyret, medens træstykket falder af. Man skulde nu tro, at disse
pilespidser, der kun trænger ind i dyrets muskulatur, ikke skulde
kunne tage livet af dette. Efter 24 til 36 timers forløb begynder
imidlertid hvalen at vise, at den befinder sig mindre vel, idet
den kommer hyppigere og hyppigere op til overfladen for at aande.
Naar dette indtræder, begynder man at forsøge paa at sætte
harpuner i den. Efter hvert som den faar flere harpuner i sig, faar
den ogsaa flere baade at slæbe paa, og det varer ikke mange
timer, før den er saa fuldstændig udmattet, at den, om end ikke
ganske død, dog ikke kan gjøre mere modstand.

Omkring en af de piler, der har truffet hvalen, findes altid
et parti af kjødet, der er ligesom raaddent, hvor der er gaaet
brand i saaret. Dette kjender ogsaa strilerne godt til, og en pil,
der har fremkaldt denne virkning, kaldes en «dødspil», fordi man
mener, at det er den, der har forvoldt dyrets død, og fiskerne
dypper sine andre pile ned i det brandige kjød for at forgifte
dem og skaffe dem lignende dræbende egenskaber, gjøre dem til
dødspile.

Pileskuddene i og for sig kan neppe være nok til at tage
livet af et saa stort dyr, da blødningen paa grund af dem er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free