Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALFANGST OG ISHAVSFANGST.
•129
høist ubetydelig. Deil pil, der af fiskerne kaldes dodspilen, og
som foraarsaget- brand i kjødet, forgifter maaske hvalen, saa den
dor, ikke paa grund af selve pileskuddene, men paa grund af en
fra dodspilen udgaaet forgiftning.
Denne antagelse er gjort yderligere sandsynlig ved
mikroskopiske undersøgelser af de dræbte hvalers blod.
Om hvalfangsten beretter Blom i 1827:
Naar hvalen, forfølgende fiskestime, trænger ind i fjordene,
soges den af fiskeren, der nærmer sig den med en harpun paa
et løst træskaft.
Naar fiskeren ser sit snit, sætter han harpunen i hvalen og
slipper den, og hvalen lober sin vei, sædvanligvis ud mod havet.
Hvalen soger at gnide harpiinjernet fra sig mod fjeldene eller
grunden, men driver det, da skaftet falder af jernet, blot derved
længere ind; der gaar koldbrand i saaret, hvalen dor om kort
eller lang tid, og fiskeren, der har foraarsaget ham hans
bane-saar, lader ham søge sin død, ubekymret om, enten den rammer
ham i havet, og hvalen med østlig vind driver bort fra land og
aldrig blir til noget menneskes nytte, eller et eller andet sted
driver op paa stranden, og blir funden af andre fiskere eller
bønder.
Naar det sidste indtræffer, blir hvalen forst undersøgt, om
den har jern i sig, og dette da udtaget, samt dets mærke
bekjendt-gjort, for at eieren kan melde sig og tage sin hval i besiddelse,
mod andel til finderen; hvis ikke eieren findes, eller intet jern
er i fisken, er denne finderens.
Man kan let indse, hvor usikker denne fangst i flere
henseender er, og hvor ødelæggende for hvalen, der dræbes, uden
at den tredie del af de dræbte fiske kommer til nytte.
Dette fiskeri drives nu ikke saa meget som fordum, da det
især blev drevet om Tromsø, nemlig paa Balsfjorden og
Ulfs-fjorden, omkring Karlsøen og flere steder, hvor hvalen trængte i
mængde ind.
Mange kyndige folk paastaa, at dette fiskeri havde en skadelig
indflydelse paa de ovrige fiskerier derved, at det fordrev hvalen
fra kysten, dels ved det, at den foruroligedes, dels derved, at
de dræbte og i sjøen omdrivende hvaler gjorde, at den skyede
kysten, hvorved hvalen forhindredes fra at jage fiskestimerne
ind i fjorden.»
Ogsaa finnerne synes at have kjendt denne fangstmaade efter
lærer 0. Thomassen-.
Til hval skal der i gamle dage af finnerne være benyttet en
slags lændse af jern, der fæstet i et langt skaft blev stødt ind i
hvalen, hvorefter skaftet samtidig blev afbrukket, og lændsen blev
i hvalen. Paa lændsen var der meislet eierens navn i træmærke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
