Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ AMT.
sæl paa en tønde spæk å 116 liter eller 92 kg. Det vil altsaa
sige, at der er 23—31 kg. spæk paa en sæl, naar den er fed.
Saa aftager den i fedme til sidst i juli, angivelig fordi den
plages af et slags skab, saa at der kan gaa hele 10 sæl paa en
tønde spæk, eller der bliver kun 9 kg. af en sæl. Sælen bliver
igjen federe i juli maaned og senere.
Klapmydsen (cystoplwra cristata) er ogsaa mager midt paa
sommeren og fed om vaaren. I)en fanges paa Jan Mayen, men
er rigeligst i Danmarksstrædet. Der er lidt af den paa
Spitz-bergen, men den siges ikke at forekomme østenfor Spitzbergen. Af
klapmyds gaar der 3 st. paa en tønde spæk, men det kan hænde,
at 1 klapmyds giver en tonde spæk. Det vil altsaa sige, at en
klapmyds kan give fra 30—90 kg. spæk i mai maaned.
Storkobben (phoca barbatci), sandsynligvis Dass’s ertner, er
magrest i juli, men bliver da noksaa hurtig fed. 2 storkobber
giver en tønde spæk, men det hænder, at 1 sæl giver 1 x/a tonde
spæk. Det vil sige, at en storkobbe kan give fra 46—138 kg. spæk.
Af sælen benyttes skind og spæk. Kjødet anvendes som
regel ikke af hvalfangerne, naar undtages lidt ungsæl.
Sælfangerne udfor Hvidehavet seiler i midten af april og
kommer tilbage i heldigste tilfælde i begyndelsen af juni,
sædvanligvis i begyndelsen af august. Fangsten foregaar langs kanten
af drivisen, som kommer ud fra Hvidehavet, tildels ogsaa omkring
øen Kolgujev, og bestaar hovedsagelig af sæl, enkeltvis ogsaa af
hvalros. Kvitsjøsælen, der som berørt er den samme som Jan
Mayensælen, kaster ligesom denne sine unger i slutningen af marts
eller begyndelsen af april.
Russerne betragter som russisk sjøterritorium det hav, som
ligger indenfor en ret linje mellem Kap Sviatoi og Kap Kanin )
samt 3 minuter udenfor nævnte linje, eller med andre ord hele
det Hvide hav, der er stængt for fremmede sælfangere.
I hvalros- og sælfangsten ved Novaja Semlja begyndte
nordmændene først at deltage i 1867. Hjemmefra seiler de Iste mai og
kommer tilbage i lobet af september, undertiden ikke før i
oktober. Fangstfeltet har en betydelig udstrækning, nemlig fra
Kol-gujevøen langs Novaja Semljas vestkyst samt gjennem den Kariske
Port langs østkysten og videre østover henimod øen Ensomheden,
hvortil kaptein Edvard Johannesen af Tromsø naaede i august
1878, og hvor han saa baade isbjørne og havert. Det er
fornemmelig storkobben, ogsaa kaldet haverten, som fanges. Den
kaster sine unger sidst i mai eller i begyndelsen af juni. Medens
Jan Mayen- eller hvidehavssælen træffes i flokke, holder storkobben
l) Afstanden mellem disse to forbjerge er 88 mimiter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
