Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALFANGST OG ISHAVSFANGST.
•417
sig for sig selv. Den skydes med rifle og harpuneres straks
derpaa, hvis den gaar i vandet, da den synker, naar den er død.
Hvalrossen hvalper paa samme tid som storkobben.
Spitzbergenfangsten. Det første skib fra Tromsø, som deltog i
denne fangst, udsendtes i 1821. Nogen større udvikling flk
bedriften imidlertid ikke for i slutningen af sekstierne. Tidligere
var antallet af de aarlige udrustninger fra 2 til 6, mest gamle
og smaa fartøier. Senere har det varieret mellem 16 og 41,
hvoraf dog nogle for regning af rederier i andre byer, medens
besætningerne horte hjemme i Tromsø amt, fornemmelig i Lyngen
og Balsfjorden. Fra 1889 af har intet fartoi udenfor amtet
deltaget i fangsten.
Sælerne skydes paa isen eller i sjøen; i sidste tilfælde maa
de hales op paa isen for at afspækkes.
Der gjøres et enkelt snit enten efter bugen eller siden, og
paa den maade faaes sælskindet helt.
Hvalrossen (tricherus rosmarus) harpuneres dels i vandet, dels
paa isen; i sidste tilfælde stikkes harpunen i den fra baaden af;
dyret vil da i regelen jumpe i sjøen, og nu gjælder det at passe
linen, saa at ikke baaden trækkes ind under isen. Efterhaanden
udmattes det svære dyr, og det dræbes saa med landsen. Derpaa
bugseres det til en bekvem isflade, paa hvilken det heises op
ved hjælp af talje, og naar det er gjort, skjæres dyret op
efter ryg og bug, og skindet med spækket flaaes af; med
skalt-øksen hugges tænderne af hovedet, og de brugbare dele bringes
i baaden, medens kroppen bliver liggende igjen som føde for
sjøfugle og isbjørne.
Hvalrossen fanges altid af de gamle fangere med harpun, i
den senere tid skydes den, men det antages, at skud jager
hvalrossen bort, saa de gamle fangere antager, at skydningen er
aarsagen til, at hvalrossen er aftaget eller ialfald fortrukket
fra Spitzbergens vestkyst. Det er vistnok saa, at hvalrossen
ikke er saa meget udryddet som forjaget, idet det viser sig,
at den hurtig fortrækker, saasnart skydningen begynder, idet
den er et forholdsvis intelligent dyr. Paa hvalrossen bruges
ogsaa lændsen.
Foruden paa iskanten hænder det, at hvalrossen dræbes, naar
den er gaaet op paa land paa Spitzbergen, og naar der er mange
af dem, barrikaderer man langs fjæren med dræbte hvalroskroppe,
som de andre hvalrosse da ikke kan komme over, hvorpaa de
slaaes ihjel. Det har hændt, at der er dræbt 200 hvalrosse paa
en gang paa denne maade. Hvalrossens skind anvendes mest til
maskinremme, tænderne som elfenben.
Huden varierer i pris fra 0.25 kr. til 1.00 kr. pr. kg. De
store huder pleier man at dele i to.
27 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
