- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
418

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4(418

TROMSØ AMT.

Hvalrostænder betales med 10 kr. pr. kg., tidligere med (i 8.
De værdsættes ved klareringen til 6 kr. pr. kg.

Tænderne kan veie optil 8 kg., undertiden 3 kg., meget smaa
I kg., tilsammen.

1 hvalros giver fra 1/t til ti tønder spæk eller fra 45 til
550 kg. Huden kan være 1 tomme tyk. Sædvanlig vægt af en
hvalroshud er 10 voger eller 180 kg., for smaa kun 70, men den
kan veie mere.

Hvalrossen har saa stærk en hud, at det har hændt, at tre
skafter af harpunen er brakket af mod den, uden at spidsen gik
igjennem, og for hvalrossen gik i vandet.

Huden af den hvalros, som staar paa Tromsø museum, veiede
275 kg. Hvalrossen var 4.25 ni. lang; det hænder, at de bliver
noget storre med vægt af den saltede hud 344 kg.

Isbjørnen (ursus maritimus) skydes tildels i vandet, og er det
en hunbjørn, som ledsages af en unge, kan denne sidste med
nogenlunde lethed fanges ved hjælp af en rendesnare, hvori man
vikler den ind og trækker den til baaden.

Den løftes derpaa op i baaden, bindes forsvarig og bringesl
ombord i selve fartøiet, hvor der indrettes et bur til den.
Bjørneungerne fodres med sælkjød og spæk.

Har man skudt en isbjørn, afspækkes ogsaa den, og skindet
hænges i et taug nedi sjøen, hvor det forbliver et par dage,
hvorpaa det optages og nedsaltes i en tønde.

Til hvalrosfangst paa Spitzbergen udrustedes fra amtets
landdistrikt i aarene 1851 — 55 ikkun et fartøi fra Lyngen.

Hvidfisken kan naa en længde af 5 meter; den fanges i not
med store masker i bugter paa Spitzbergen, idet den, som hvalernes
natur er, ikke gaar igjennem noten. Noten staar i en halvrunding,
hvorved man erindrer, at hvidfisken gaar med strømmen.
Saasnart den sidste hvidfisk er kommen ind i noten, maa den anden
ende af noten drages tilland, da hvidfisken ellers snur og gaar ud.
Naar den er stængt i noten, myrdes den ynkeligen med lændser.
Det har hændt, at der er taget 250 hvidfisk i 1 not. Tidligere
brugte man at skyde hvidhvalen eller at harpunere den med et
eget slags harpun - skottel - en fangstmaade, som nu kun
bruges leilighedsvis eller for at dræbe den, naar den er tagen i
noten. Fangsten maa selvfølgelig foregaa i isfri fjorde. 1
fjordene holder den sig ofte ind under bræerne. Af unge hvidfiskes
huder faar man det bedste, fineste skotøi, senere, naar hvidfisken
bliver ældre, faar den grovere skind.

Hvidfiskehuden er, naar den saakaldte kork er fjernet, tynd,
men stærk og benyttes ogsaa til remmer. Dens pris varierer fra
40 ore til 1.40 kr. pr. kg., og vægten af en hvidfiskhud er vel
knapt 30 kg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free