Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
THOXISØ AMT.
1 levencle isbjørn . . 150.0 kr.
1 død isbjørn.....70.0 -
1 hvidfisk......57.0 -
1 rensdyr......12.0 -
1 kg. urenset dun . . . 1.0 -
1 hl. haakjærringlever . 10.0 -
Af 1 vog dun fra Spitzbergen, naar den er vel stelt, faaes
14 marker renset edderdun, eller hvis reden puttes med en gang
i sækken, kun 0 marker, det vil sige, man faar V»—1/i-> renset
dun. Hvis man regner V» i gjennemsnit, saa skulde der af 1000
kg. urenset dun fra Spitzbergen faaes 111 kg. renset.
Ishavsfangerne fra Tromsø reiser, som nævnt, ikke som regel
til Grønlandsisen, for der at søge sin fangst, da deres fartøier er
for smaa.
I 1898 reiste dog skipper Johannesen til Grønlandsisen; han
var først i det Hvide hav, Novaja Semlja, Spitzbergen og Jan
Mayen uden at faa fangst. Skjønt han kun havde ei daarligt
fartøi, reiste han bort under Grønlandskysten, hvor der blev
fanget 4 levende isbjørne og skudt 22. Endvidere blev der skudt
li t hvalros, 75 sæl og 4 bisamokser, der betragtes som en sjeldenhed.
Ishavsfangsten har sin historie, over hvilken her gives en oversigt.
To hollandske sjomænd, Jakob ran Hemskerk og Cornelius
Hyp, gik med to skibe ud fra Amsterdam med Beirentsz fra
TerseheUing som lods. Den 7de juni 1596 landede de under
74 n. br. paa en ø, som fik navnet Beeren-Eiland (Bjorneoen\
et navn, som den senere har beholdt. Den 21de juni fik de et
land isigte, som de paa grund af dets takkede, spidse fjelde kaldte
Spitzbergen. Disse polarøer har lange tider senere været
ypperlige fangstfelter. Novaja Semlja var allerede 1553 opdaget af
englænderne Willoughby og Chancellor, og Jan Mayen opdagedes l(il 1
af en hollænder, Jan Magen, der gav øen sit navn. Der udrustedes
fangstfartøier fra de forskjellige lande, og byttet var rigt. Især
var Beeren-Eiland et rigt fangstfelt, hvor hvalros slagtedes i
mængde. Der angives, vistnok overdrevent, at mange hundrede
hvalrosse, ja op til 1000 nedlagdes i faa timer; fangsten har
ialfald dengang været god.
Rivninger opstod mellem de nationer, som gjorde fordring
paa at være eiere af polarlandene, saaledes mellem englænderne,
hollænderne og franskmændene. Ogsaa den dansk-norske ståt tog
del i ekspeditionerne og gjorde fordring paa overhøihedsretten
over alle polarlande. Fredrik den anden og hans søn Kristian
den fjerde likte ikke, at engelskmænd og hollændere begyndte at
handle paa Hvidehavets kyster, og lensherren Erik Rosenkrands i
Bergen fik ved forordning af 31te marts 1565 paalæg om at hindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
