Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALFANGST OG ISHAVSFANGST. •139
saadan handel, og ved kongebrev af 1ste februar 1579 fik Magnus
Heinessøn lov til at angribe alle hollændere, som seilede nord om
Vardø for at handle paa Rusland. Ved anordning af 18de april
1590 flk dog udlændinger lov til at seile forbi Vardø mod at
erlægge told, hvorimod al handel paa Finmarken var udlændinger
forbudt ved traktater med England af 1532 og 1539. Denne ret
til told fordrede ogsaa Kristian den fjerde af alle, som seilede til
Spitzbergen, og han sendte 3 krigsskibe derop for at gjöre sine
fordringer gjældende, men uden resultat. Man foretog da et slags
deling af Spitzbergen. Englænderne tog de bedste fangstfelter
sydlig af vestkysten, Prins Karls Forland, Magdalenabugten
og Engelskbugten længere mod nord. Hollænderne flk
Amsterdamøen med Sydhavn og Nordhavn, danske og nordmænd
Danskeøen samt en bugt mellem englænderne og hollænderne,
franskmændene Rodbugten nordenfor disse. Denne deling blev
ofte ikke respekteret. Slog fangsten godt til paa den enes gebet,
trængte naboerne ind.
De dansk-norske konger opgav imidlertid ikke sine fordringer
paa overhoihedsretten over polarlandene. 1035 og 1651 forbydes
alle, baade fremmede og udenlandske, undtagen de priviligerede
hvalfangerkompagnier, at fare til Grønland og Spitzbergen og
«ikke komme landet paa 10 mile nær, ei heller deres hytter
der at bygge, tran at syde etc. I 1657 overlod kougen alle
øerne deroppe som fangstfelt for et priviligeret
hvalfangerkompagni - lige fra 67de breddegrad og helt til Nordpolen.
Disse paabud tjente til at skaffe danske og nordmænd fuld
fangstret deroppe, om denne ret end ikke benyttedes i synderlig høi
grad.
I midten af det 17de aarhundrede og nedigjennem tiderne
sysselsatte ishavsfangsten en mængde skibe og folk.
Fangst-flaader paa et par himdrede skibe med tilsammen 10—12
hundrede mands besætning drog op til polarhavet og bragte hjem
tran og huder, dun og fjær. Nogle drev hvalfangst, andre
nedlagde hvalros. 1 1697 havde hollænderne 188 skibe deroppe,
der vendte hjem med en fangst af - 1950 hvaler. Kristian den
fjerde sendte i Hi 10 den for sin tid mærkelige sjøfarende Jens
Munk <lidop dels for at undersøge Novaja Semljas kyster, dels
for at søge efter tran og andet, hvis der kan falde, indtil 1ste
september, om de ikke tilforn kan bekomme deres fulde ladning .
Danske og norske hvalfangerselskaber oprettedes og flk privilegier
paa at drive fangst, dels paa Nordland og Finmarken, dels paa
Grønland og Spitzbergen; kjøbenhavnere og bergensere udrustede
ekspeditioner, hvortil der delvis brugtes hollandske skibe og vel
ogsaa hollandske matroser, naar ikke tilstrækkeligt mandskab kunde
skaffes i hjemlandet. Forordningen giver ialfald selskaberne ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
