Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.428
TROMSO AMT.
Forøvrigt sees udbyttet i de forskjellige aar af den for
meddelte oversigt.
I ishavsfangsten deltager henimod 400 mand.
Ishavsfarerne som geografiske opdagere. Ishavsfarerne
har paa sine reiser udvidet kjendskabet til de nordlige have, og
en oversigt over deres opdagelser hidsættes her i sammendrag
efter professor Mohn s Norske sjømænds bidrag til de arktiske
landes geografi .
Det felt, over hvilket norske sjømænd har udvidet kund
skaben 0111 de arktiske egnes natur, strækker sig fra Grønlands
østkyst til Sibiriens nordkyst.
Professor Mohn ytrer, at de norske fangstskippere har ind
ledet et nyt afsnit i vort kjendskab til disse ^tilgjængelige
trakter, og fra slutten af 50-aarene tik fangstreiserne betydning
for geografien. Paa denne tid var fangstfartoierne nødt til at
søge nye felter for jagten paa sæl og hvalros, isbjørn og ren;
vildtmængden paa de gamle fangstpladse ved Spitzbergen var da
aftaget.
I aaret 1859 var kaptein Elling Carlsen (født 1819 i Tromsø
med briggen Jan Magen paa fangst østenfor Spitzbergen, østenfor
de øer, der ligger paa Storfjordens ostside. Med Carlsen fulgte
ishavsfareren Sirert Tobiesen (født 1821 paa Tromsø, død 1873
paa Novaja Senilja). Den 21de juli 1859 fik Carlsen se et land
mod nord, og den 22de var han kun 2 mil søndenfor dette land.
Det har senere vist sig, at landet er den øgruppe, som har faaet
navn af Kong Karls land, og som ikke usandsynligen allerede var
seet af en englænder, Thomas Edge, i 1617 og givet navn af
Wilkes land.
Dette land var imidlertid forsvundet af karterne og gaaet i
glemmebogen.
I 1863 omseilede Carlsen, atter sammen med Tobiesen, paa
briggen Jan Mayen hele Spitzbergens øgruppe, og dette er den
første kjendte omseiling af Spitzbergen.
Han seilede langs vestkysten og nordkysten og ned
Hinlopeu-sirædet indtil sydkysten af nordostlandet, vendte her om paa grund
af ishindringer den 27de juli, seilede igjen op Hinlopen-strædet
og videre østover, berørte Syvøerne og naadde under krydsning
op til 81° bredde den 5te og 6te august.
Den 13de august seilede han «langs isbræen» og
passerede nordostlandets østpynt, som senere har faaet navn af
Kap Smyth. Den 14de august passerte han mellem «Storøen og
bræen».
Den 16de august saa han i sydost det samme land, som
han i 1859 havde seet sydfra, Kong Karls land. Den 18de august
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
