Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALFANGST OG ISHAVSFANGST.
•429
var han ved nordostlandets sydostpynt, senere kaldet Kap Mohn,
og seilede tværs over Hinlopen-strædet til Unicom bay og Walther
Thymon-strædet. Herfra gik kursen i de følgende dage langs
østsiden af Barentsz o og Edye ø til Tusindøerne og Whales point i
Storfjorden og herfra til kjendte farvande ved Vest-Spitzbergen.
Ved denne reise viste Carlsen, at Spitzbergen i gunstige isaar
kan oraseiles, at nordostlandets østlige del er dækket af en eneste
sammenhængende isbræ, som gaar helt ud i havet; sydost for
dette land ligger et oland, som han tidligere havde seet søndenfra.
I 1864 var Tobiesen med skonnertbriggen Æolus paa
østsiden af nordostlandet. Ved Kap Mohn saa han over til Kong
Karls land, det saakaldte svenske forland . Han maatte senere
forlade fartøiet med fuld fangst ved Storøen og redde sig i
baadene.
Sommeren 1865 var Tobiesen paa Beeren-Eiland; han
overvintrede i et hus paa nordsiden af oen. Her gjorde han
meteorologiske iagttagelser fra august 1865 til juni 1866, der er bleven
nøiagtig beregnet og diskuteret.
Fangsten gav lidet udbytte, saa der ikke fortsattes med
overvintringer.
I 1867 omseilede kaptein Bønnbäk fra Hammerfest hele
Vest-Spitzbergen og opdagede paa denne reise en øgruppe paa østkysten
under den 79de breddegrad.
I 1868 begyndte de norskes reiser i det Kariske hav mellem
Novaja Semlja og Sibirien.
Russernes bestræbelser for at finde en brugbar sjøvei mellem
Europa og Vestsibirien havde vist sig forgjæves.
I 1868 seilede Elling Carlsen østover ind i det Kariske hav,
istedenfor som sædvanlig til Spitzbergen; han slåp ind i det
Kariske hav gjennem Vaiqat-strædet, men vendte snart tilbage
gjennem Jugor-strædet og seilede saa videre op langs Novaja
Senil jas vestkyst til henimod øens nordende.
Fangsten var usædvanlig rig, og han seilede derfor ogsaa
i 1869 ind i det Kariske hav gjennem Vaigat-strædet og saa langs
østsiden af det Kariske hav til Hvide-øen.
Han fandt kysten af Sibirien her ganske flad og havet meget
grundt. Ogsaa en engelsk sportsmand, Mr. John Palliser, seilede
dette aar ind i det Kariske hav, gjennem Matotskin-strædet og
tvers over havet til henimod Hvideøen. Han gjorde et
overvættes rigt jagtudbytte paa hvalros og isbjørn.
Den vigtigste færd i det Kariske hav gjorde Edvard Holm
Johannesen (født 1844 i Balsfjorden) med skonnerten Nordland
i 1869.
Han seilede først langs vestkysten af Novaja Semlja helt
op til Kap Nassau (761/a° n. br.), derfra tilbage til Matotskin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
