Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALFANGST OG ISHAVSFANGST. •147
fra Barentsz’ og hans mandskabs overvintring dersteds i
1596—97.
Længst ind i det Kariske hav mod nordost trængte i dette
aar Mack, som 3dje august seilede omkring nordspidsen af Novaja
Semlja og naadde 12te september til Hl1/*" østlig længde
(Greenwich) paa 75° 25’ n. br. 26de september passerede han
Jugor-strædet og Novaja Semlja var dermed for anden gang omseilet, hvad
man nogle aar tidligere skulde anseet for umuligt.
Det land østenfor Spitzbergen, som var seet af Carlsen i
1859 og 1863, af Tobiesen i 1864, af en svensk ekspedition i
1864, af Heuglien i 1870 og af Ulve i 1871, blev i 1872 naaet
og tildels undersøgt af de norske fangstskippere Altmann, Nilsen
og Johnsen. Landet har faaet navn af Kong Karls land, og
bestaar af en eller flere øer. Den vestlige del kaldes det svenske
forland, den nordligste høide Haarfagrehaugen, og den sydligste
høide Kap Tordenskjold.
I 1889 besøgtes Kong Karls land af en af det geografiske
selskab i Bremen udsendt ekspedition paa en norsk fangstskude
under dr. Kiikentha! og dr. Walther samt af den norske fangstmand
kaptein Hemming Andreassen: i det væsentligste stadfæstedes de
tidligere iagttagelser og det ældre kart. Landet bestaar af flere
oer, adskilt ved mellemliggende sund.
I 1872 var det Kariske hav stængt af is, og fangstskuderne
kunde ikke slippe ind. Flere fangstfartøier holdt sig da mest
paa vestsiden af Novaja Semlja, deriblandt den bekjendte Sivert
Kristian Tobiesen, der flere gange for havde lært Ishavets vinter
at kjende; i 1864 blev han, efter at liave omseilet nordostlandet,
paa Spitzbergen sammen med to andre fangstskuder indestængt
af isen ved Hinlopenstrædet og maatte lade fartoier og fangst i
stikken og ro i baad til Isfjorden, hvor de alle reddedes af den
svenske Spitzbergekspedition af 1864. Vinteren 1865—66
overvintrede Tobiesen, som ovenfor nævnt, paa Beeren-Eiland. Han
blev i september 1872 indestængt af isen paa vestsiden af Novaja
Semlja i nærheden af Korsoen og nødt til at overvintre der. Syv
af lians folk søgte i baade sydover for at finde noget fangstfartoi,
men fandt intet; seks af dem naadde efter svære anstrengelser
og lidelser til nogle samojedfamilier, som havde slaaet sig ned
for vinteren, og det lykkedes dem næste aar at komme sydover
i baad og traf senere fartoier, hvormed de kom over til Norge;
to af dem blev dog i flere aar hos samojederne.
Tobiesen selv og hans søn blev med 2 mand igjen ved
far-tøiet; de var daarlig rustet for en overvintring.
Under den første del af overvintringen skjød de en hel del
isbjørne; men frem paa vaaren havde de kun det raadne, saltede
bjornekjod at spise, og temperaturen gik ned helt til t 39’ s C.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
