Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.430
TROMSO AMT.
strædet, gjennem dette, sydover langs østkysten af Novaja Semlja
til Vaigatstrædet. Derfra ostover til Samojedlandet og nordover
forbi Hvideøen, vestover til Novaja Semlja, og sydover langs ost
kysten af denne dobbelt© til Vaigatstrædet.
Paa reisen optoges en række lodskud.
Siden det Kariske havs opdager, hollænderen Willem Barentsz,
i 1596—97 overvintrede paa østsiden af nordre Novaja Semlja,
havde ingen skibsforer været saa nær denne kyst som Edvard
Johannesen i 1869.
Nordenskiöld har betegnet disse første reiser i det Kariske
hav som nogle af de mærkeligste, den arktiske sjøfartshistorie har at
opvise», som aabnende et nyt tidsskifte i nordostfærdernes historie.
Allerede i det følgende aar, 1870, omseilede Johannesen hele
Novaja Semlja. Fra Vaigatstrædet seilede han østover ind i det
Kariske hav (12te juli) til Jalmal, saa over til Novaja Semlja
igjen og atter over til Jalmal. Han havde nu fuld fangst, men
besluttede desuagtet, og uagtet sommeren var slut, at forsøge at
komme helt rundt om Novaja Semlja, hvilket ogsaa tiltrods for
den sene aarstid (nordostpynten af øen passeredes den 3dje
september) lykkedes.
I samme sommer leverede ishavsfarerne T. Torkildsen, E. A.
Ulve, T. li. Mark, P. Quale og A. O. Nedrevaag bidrag til Novaja
Semljas og det Kariske havs geografi. Resultaterne af de norske
iagttagelser blev offentliggjort i Petermanus geografische Mittlieilungen
for 1869 og de følgende aar.
1 1871 fragtede englænderen Benjamin Leigh-Smyth, ogsaa
senere bekjendt for sin reise til Franz Josefs land 1881—82,
tromsøskonnerten Samson, kaptein Erik A. Ulve, til ishavsfangst.
I august var de ved sydenden af Hinlopen-strædet.
Fra Thumb point paa Wilhelmsøen saa de, at nordostlandet
strakte sig meget længere østover, end karterne angav, og fandt
sydostpynten af dette land, som Petermann har kaldt Kap Mohn.
4 længdegrader østligere end kartets sydpynt.
I begyndelsen af september seilede Smyth og Ulve langs
nordsiden af nordostlandet og fandt, at det ogsaa her strakte sig
4 længdegrader længere mod øst end paa de tidligere karter.
Flere øer fandtes her, og disse er af Petermann givet navne efter
norske ishavsfarere og videnskabsmænd.
Det nordlige Novaja Semlja kart blev efter de norske
fangst-mænds reiser i 1871 betydelig rettet, og disse rettelser har staaet
uanfægtet i det væsentligste indtil nutiden. De vigtigste bidrag
hertil gav E. Carlsen, brødrene E. H. og H. C. Johannessen. S.
Tobiesen, F. Mack, Dorma og Isaksen.
I 1871 gjenfandt Elling Carlsen Barentsz’ vinterhavn paa
østsiden af nordre Novaja Semlja og bragte derfra levninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
