Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.434
TROMSO AMT.
De vigtigste anvisninger laa paa ostsiden af Kvænangsbotn
og blev drevne for engelsk regning med en arbeidsstyrke af indtil
150 mand. Anvisningerne blev fattigere, og vedkommende
kompagni gjorde konkurs.
Til Kvænangens grubefelt hørte flere gruber som Gedars grube
og Edvards grube. Den förste ligger ca. 10 km. fra Kjækan inde
paa Kvænangsfjeldet.
I Edvards grube sees gangen i en stol efter strøgretningen
ca. 0.6 meter mægtig, vel begrændset, men med ringe
malmindhold. Bergarten er skifrig, men tilhører gabbroen.
Senjen nikkelvcerk laa i Berg paa Senjenoens vestside, optoges
i 1872 og dreves for engelsk regning. I nogle aar var det et
betydeligt bergværk, der sysselsatte en arbeidsstyrke paa halv
andet hundrede mand.
Det laa meget nær ved kysten og ved skibshavn.
Ved Senjen nikkelværk var bergarten en gabbro (olivinnorit ,
der forte nikkelholdig magnetkis indsprængt. Desuden forekom
en olivinsten (enstatit-peridodit), der især syntes at være den
ertsførende sten. Malmen var nikkelholdig magnetkis, der led
sagedes af kobberkis og svovlkis, hvilke ertser optraadte fordelt
i bergarten. Medens den rene kis holdt 3.5 pct. nikkel med
kobolt, saa indeholdt malmen i det hele kun omtrent 0.75 pct.
nikkel med kobolt, idet den var blandet med graaberg. Herefter
indeholdt leiestedet kun Vs i vægt af magnetkis. Da malmen
optraadte blandet med et saa betydeligt kvantum berg, saa flk
man ved første smeltning et produkt, der ikke var rigere paa
nikkel end den oprindelige rene magnetkis.
Udstrækningen i felt af det ertsførende parti i noriten var
omtrent 100 meter, og mægtigheden af samme varierede mellem
6 og 16 meter. Det ertsførende parti af norit stod steilt.
Gruben var oprindelig drevet som et almindeligt dagbrud;
værket havde kun denne ene grube, og malmen begyndte efterhaanden
at aftage.
Man drev ned en skakt, men malmen viste sig urenere end
tidligere, og den optraadte i aarer med en mængde sletter.
Under undersøgelsesarbcidet i den sydostre del af gruben
naaede man ned til et djrb af ca. 37 meter under havets niveau,
og det viste sig, at den finkornede mørke olivinholdige gabbro,
der var bærer af den nikkelholdige magnetkis, var stærkt trykket
af den grovkornede lyse gabbro.
Den aftagende malm og de faldende nikkelpriser forte til
værkets nedlæggelse.
Gruben betegnedes da som afbygget i 1886.
Ved værket var en dampmaskine for gruben; der var ogsaa
en dampmaskine ved hytten og skeidehuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
