Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEIUIV.KKKSDKIFT ()(i STENBItYUNINCt.
435
Allerede i 1882 anvendtes elektrisk belysning for hytten,
røstehusene og skeidehuset, tøndeindtaget og paa cokes- og
malm-indtaget ved hytten.
Ved hyttedriften forsmeltedes malmen til en sten, der holdt
ca. 3.5 pct. nikkel, og denne omsmeltedes til en koncentrationssten
med ca. 22- 30 pct. nikkel, der udfortes.
Ved hyttedriften var beskjæftiget fra (58 mand til 22 mand,
saa værket beskjæftigede i det hele i gruben og hytten fra 150 til
70 mand i aarene 1873 til aaret 1886, da værket blev nedlagt.
Udbrudt malm Værdi. Arbeidere
ton. kr. ved gru bedriften.
1873 ..........8 320 322 800 64
1874 ..........7 780 465 000 68
1875 ..........14 575 870 000 92
1876 ..........17 100 550 000 80
1877 ..........5 935 160 000 60
1878 .....
1879 ..........3 828 90 000 40
1880 ..........9 025 250 000 46
1881 ..........9 990 275 000 34
1882 ..........8 865 240 000 46
1883 ..........8 398 210 000 67
1884 ..........7 007 170 000 35
1885 ..........2 971 75 000 47
1886 ..........601 16 000 , 8
104 395 3693 800
Efter dette har værket i 14 aar, fra 1873 til 1886, produceret
noget over 100 000 ton malm til en værdi af henimod 3.7 millioner.
Værdien af produkterne forøgedes selvfølgelig ved smeltningen
af malmen. Antager man, at malmen har holdt gjennemsnitlig
0.75 pct. nikkel, saa skulde der ialt være produceret
nikkelprodukter med et indhold af 750 ton nikkel, men de statistiske
opgaver angiver ikke paa langt nær en saa høi nikkelgehalt i de
udbragte produkter.
Af de nyere fund af erts bor nævnes:
Sabetjok, Birttavarre og Moskogaissa kobberforekomster i
Kaa-fjord i Lyngen.
Sabetjok grubefelt. Fra bunden af Kaafjorden, en arni af
Lyngenfjorden, gaar op en dal, der 16 km. fra fjorden stænges
af en tvers over samme liggende fjeldmasse.
I den steile vestside af Birttavarre er her et faldbaand, der kan
forfølges sydover mere end 2000 meter. Hvor bækken Sabetjok gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
