Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
THOMS« AMT
eier anlagt 3 kjøbstæder i Finmarkens amt, nemlig Varda og
Hammerfest i det egentlige Finmarken og Tromsø i Senjen og
Tromsø fogderi; disse kjøbstæder flk rettigheder som alle Ian
dets andre kjøbstæder; de havde ret til at drive handel paa
udlandet og flk derhos nogle flere begunstigelser for den nærmeste
fremtid. Senere flk ogsaa Vadsø kjøbstadsrettighed.
Senjen og Tromsø fogderi var henlagt til byerne Trondhjems
og Bergens handelsdistrikt. Forbindelsen til disse byer ophævedes
middelbart ved den nævnte forordning af 5te september 1787,
som henlagde dette fogderi til det ny oprettede Finmarkens eller
Vardøhus amt, hvori frihandelen forkyndtes gjældende, men denne
ophævelse af afhængigheden til Trondhjem og Bergen blev ikke
fuldstændig gjennemført eller erkjendt før ved høiesteretsdom
af 27de januar 1829 i en mod I. K. Lager i 1823 paabegyndt
politisag.
Ogsaa i denne del af amtet besluttedes, som nævnt,
oprettelsen af en by, som omsider anlagdes paa Tromsøen.
I landdistrikterne vedblev handelen fremdeles for den største
del at være i handelsmændenes hænder, og det gik kun langsomt
fremad med den nye kjøbstad.
I amtets og byens handelspolitiske stilling foregik ikke nogen
forandring før i 1818 ved loven af Ilte september, hvorved det
blev tilladt russiske fartøier samt markedskræmmere fra Vesterbotn
at handle umiddelbart med handelsmænd. Dog skulde de
toldklarere paa Hammerfest og i Tromsø, og førend de handlede
direkte med kjøbmændene, falbyde sine ladninger i Tromsø.
Ved denne lov ophørte byens kjøbmænd at være
mellemmænd mellem russerne og handelsmændene, og den syntes at
true byen med undergang, eftersom den gjorde ethvert handelssted
til markedsplads for udlændingen eller russerne, som bragte de
varer, distriktet behøvede. Loven ansaaes for haard, men var
dog nødvendig, fordi den tids kjøbmænd ikke havde faaet
tilstrækkelige kræfter til at overtage distriktets forsyning. Den
havde imidlertid, i forbindelse med andre forholde, en velgjørende
indflydelse ogsaa paa handelen i byen, eftersom den løsnede de
baand, der bandt handelsmændene og Askerne til Bergen, og fordi
byens opland maatte gaa fremad i velstand.
I 1838 havde loven opfyldt sin bestemmelse, og den
ophævedes ved lov af 9de august 1839. Loven af 1818, som bragte
russerne til handelsstederne i Senjen og Tromsø fogderi, udgik
ikke fra regjeringen, men fra nogle storthingsrepræsentanter fra
Finmarkens amt, af hvem forslaget blev fremsat.
Ved traktaten med Rusland af 1828 var Senjen og Tromsø
fogderi eller det nuværende Tromsø amt egentlig ikke tiltænkt
den nedsættelse i de almindelige toldpaalæg, som kom det egent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
