Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL.
449
lige Finmarken tilgode. I den toldfrihed, som var tilstaaet det
egentlige Finmarken, forpligtede nemlig den norske regjering sig,
ligeoverfor den russiske, til ikke at gjöre forandring, forsaavidt
angik mel, korn, hamp, taugværk, seildug, tjære og
bygningsmaterialier, der indførtes fra russiske havne i Hvidesjøen til
Finmarken. Ved udtrykket: Finmarken, forstodes egentlig Finmarken
i indskrænket forstand, ikke hele Finmarkens amt med Senjen
og Tromsø fogderi.
Den russiske regjering mente, at den havde betinget sig
toldfrihed for de ovennævnte varer, ogsaa naar de fra Hvidesjøen
indførtes til Senjen og Tromsø fogderi eller til Tromsø toldsted.
Den norske regjering gik ind paa fortolkningen, skjønt den ikke
udtrykte, hvad der fra dens side var tilsigtet.
Denne toldfrihed for Senjen og Tromsø vedvarede i 10 aar.
Traktaten af 1828 var indgaaet for 6 aar, og ved dens udløb
blev en ny traktat af 1834 indgaaet, i hvilken den norske
regjering udtrykkeligen gik ind paa toldfriheden ogsaa for Senjen
og Tromsø fogderi, hvilken toldfrihed amtet beholdt indtil 1839.
Den norske regjering vilde da ikke længere forpligte sig til at
tilstaa Finmarken og Senjen og Tromso fogderi den her
omhandlede toldfrihed.
Denne udgik derfor af traktaten af 8de mai og 2(kle april
1838, som traadte istedenfor traktaterne af 1828 og 1834. For
Finmarkens vedkommende havde traktatens ophævelse ikke nogen
betydning; den norske regjering havde fremdeles den anskuelse,
at den toldfrihed, som loven af 13de september 1830 havde
indført i et endnu større omfang end traktaten hjemlede, skulde
vedblive. Hvad traktaten afgjorde, var alene, at den norske
regjering ikke vilde være ved traktat eller paa anden maade
kontrakt-mæssigen forpligtet til at fritage Finmarken for toldbeskatn ug.
Ved Tromsø toldsted og for Senjen og Tromsø fogderi
indtraadte derimod forandring i tiden fra 1838 til 1842, idet
fuld told traadte istedenfor den tidligere toldfrihed.
Sammenhængen med den tromsøiske saakaldte toldfrihed var følgende.
Den i Finmarken tilstaaede toldfrihed tilkom varerne uden hensyn
til deres nationalitet eller oprindelse, og det fordredes ikke, at
de, for at være fri for told, skulde være russiske eller fra det
Hvide hav. Med den toldfrihed, der fandt sted i Tromsø, var
forholdet anderledes, og her var det, netop som en følge af
toldfrihedens kilde eller grund, nationaliteten, hvorpaa det kom an,
saaledes at det alene var de nævnte slags varer, naar de kom
fra Hvidesjøen og var russiske, som tilkom toldfriheden. Af de
samme slags varer, naar de indførtes fra andre steder, selv i det
russiske rige, maatte der betales den almindelige for det hele
land gjældende told. De hvidesjoiske havnes og steders opland
20 — Tromso amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
