Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.454
TROMSO AMT.
handelsmænd fra Tromso og opkjøbere fra Kristiania. Kvænerne
og fjeldfinnerne bringer nu renkjød, renskind, ryper, storfugl (tiur og
aarfugl), finsko eller skaller. Antallet af renskrotter, som kommer
til Skibotn, er omtrent 1000 ved hvert marked, og der kommer
til hvert marked fra 4 000 til 20 000 stykker ryper. Disse varer
transporteres til Skibotn med rensdyr og pulk.
Kvænerne og fjeldfinnerne kjober af nordmændene i Skibotn
kaft’e, mel, sukker, tobak, salt, sild, sei og fersk torsk.
Omsætningen er aftaget noget, siden der kom jernbane til
Gellivarre.
I aarene 1830—40 kom der ned til Skibotn mindst 5000
—6000 kg. smor aarlig, hvoraf en stor del førtes til Tromsø og
endel borttuskedes i markedstiden. Lignende mængder kom til
Alten for at forsyne Kaafjord og Hammerfest.
I vinterhalvaaret 1855—56 kom der ned noget over 30 000
kg. smor, og i vinteren 1856—57 over 36 000 kg.
Smorkvæner kaldtes de kvæner, som bragte smøret.
I de senere aar, efterat margarinsmør er kommet i handelen,
er smørhandelen i Skibotn liort op.
I Skibotn sælges 2000 sække mel.
Frossen skrei kjøres nu fra Skibotn helt til Gellivarre.
Værdien af omsætningen ved de tre aarlige markeder i Skibotn
kan anslaaes til mellem 150 000 og 200 000 kr.
Ved kgl. resolution af 3dje december 1819 forsøgte man at
flytte skibotnmarkedet til Markenes i bunden af Balsfjorden.
Det blev ikke sagt., at skibotnmarkedet skulde gaa ind, men
det antoges, at det nye skulde gjöre det gamle overflødigt.
Markedet i Balsfjorden kom imidlertid aldrig istand. Der
findes nemlig renmos ved Skibotn, men ikke ved Markenes, og
veien til det sidste sted var besværligere. Man kan ikke fore
renmosen med sig, hvorfor finnernes hvilepladse for kortere eller
længere tid maa være der, hvor renen kan faa sin næring.
Handelsstevne holdes paa Harstad i midten af juni, saa tidlig,
at man kan naa Stokmarknes marked.
Ved kgl. resolution af 4de februar 1850 er oprettet et marked
paa gaarden Kjækan ved bunden af Kvænangfjorden. Dette
afholdtes förste gang i november maaned 1850.
Ved kgl. resolution af 1ste april 1871 blev det bestemt, at
det ved kgl. resolution af 4de februar 1850 oprettede marked paa
gaarden Kjækan i Skjervø præstegjeld ikke bliver at afholde.
Ved kgl. resolution af 30te august 1873 blev det bestemt,
at der indtil videre skulde afholdes to markeder i Skjervø
præstegjeld, et paa gaarden Kvænnes i Reisen og det andet i Krænanqbotn.
Efter markederne i 1873, 74 og 75 skulde det tages under
overveielse, om de skulde fortsættes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
