Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI..
455
Ved kgl. resolution af 18de november 187H blev det bestemt,
at disse markeder ikke skulde afholdes.
I ældre tid holdtes der markeder baade i Reisen og i Kvænangen.
Schnitler omtaler saaledes i 1743 Stromsfjord i Reisenfjord
og nævner det kvænmarked, som i februar der skulde holdes,
men oplyser, at for uveir kom hverken kvæn eller fin ned til
dette Reisens marked hint aar.
Videre siger han:
Om vinteren holdes lapmarked i Reisenbotn 4 uger for jul,
og kvæner marked 4 uger efter jul, ligesom i Lyngensfjord, da
de svenske Tornestads borgere i kieredster nedkomme.
Schnitler beretter videre i 1743, at om kyndelsmistid kommer
nogle tornebyggere her ned til markedet i denne Kvænangens
fjord, i lappenes kieredster.
Handelen med russerne, der er hjemlet ved de fornævnte
lovsteder, er delvis tuskhandel og foregaar mellem fiskere i Tromsø
amt og russiske skippere (pomorer), der kommer med sine fartøier
til Norge.
Den største del af den i løbet af sommeren og hosten
opfiskede fisk sælges til pomorerne, der kommer med sine skibe i
midten af juni, eller saasnart farten i Hvidehavet er aabnet.
Efter at have toldklareret i Tromsø eller en af finmarksbyerne samt
efter at have forsynet sig med salt, spreder disse fartøier sig ud
over kysten, og man kan om sommeren finde et eller flere af
disse fartøier i de større havne, hvor der bor fiskere.
I den saakaldte «makketid», hvortil nu efter lov af 3dje
juni 1874 regnes tiden fra 15de juni til 30te september, er det,
som omtalt, tilladt disse russiske fartøier fra provinserne ved
Hvidehavet og Nordishavet at tilhandle sig paa visse fiskevær raa
og saltet fisk mod penge, fiskeredskaber, hamp, jern, korn, mel,
gryn, seildug, tjære, taugværk og træmaterialer.
De fiskevær, hvor dette er tilladt, er nævnte for under
afsnittet om handelslovgivningen.
Den tid, hvori denne handel med russerne drives, kaldes
makketiden. Det er i den varmeste sommer og i den tid, da
sommerfisket foregaar. Fisken kan da vanskelig bevares paa anden
maade end ved saltning, og de eneste, der vil kjøbe denne saltede
fisk, er russerne. Ved at give russerne tilladelse til at betale
med sit eget lands frembringelser og til at handle umiddelbart
med fiskeren paa de steder, hvor fiskeriet foregaar, opnaaes det,
at fisken kan blive saltet efterhaanden som den drages. Hvis
fisken ikke saltes, men hænges, gaar der mak i den. De makker,
som ødelægger fisken, er to for nævnte spyfluer (ealliphora vomitoria,
calliphora erythrocephala), idet de lægger sine æg i samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
