Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL.
459
Om fiskens videre skjæbne i Arkangel kan oplyses:
I elven nedenfor markedspladsen i Arkangel ligger
pomor-fartoierne og losser.
Fisken sælges ombord i større og mindre partier; en del
sendes videre opover Dwina, og deil losses i prammer og fores
videre op elven, hvor den vaskes og pakkes i store fustager.
Den øvrige fisk losses iland paa markedspladsen, hvor den
udsælges fra 60—70 fiskeboder dels i storre partier, dels i smaasalg.
Jernbanen er nu aabnet mellem Arkangel og Petersburg.
Den aarlige indførsel af saltet fisk fra Norge, ikke fra Tromsø
amt alene, til Arkangel er omkring 600 000 pud.
Jernbaneforbindelsen fra Arkangel til Ruslands indre vil vistnok bevirke, at
mere norsk fisk kan faa afsætning der.
Pomorerne har toldfrihed paa indforsel af saltet fisk fra
Norge; det er derfor disse selv, som bringer vor fisk paa
markedet, dels paa den omtalte maade med sine skibe, som her
ind-kjober og salter fisken, og dels kjøber de fisken gjennem norske
handelsmænd, salter den ned i fustager og sender den med de
rutegaaende dampskibe.
Endel af den fisk, der anvendes til husholdningerne, specielt
da kveite og flyndre, udvandes, før den sælges.
For saltfisken betaltes i Arkangel i 1896: for saltet torsk
rb. 1.50 til 2.00, hyse rb. 0.90 til 1.00, sei rb. 0.80 til 0.90,
stenbit rb. 1.20 til 1.30, uer rb. 1.40 til 1.60, flyndre rb. 1.30
til 1.40, kveite rb. 2.50 til 4.00. Alt pr. pud = 16 kilo.
Rlisseiiorsk. Nordmænd og russere langs den norske
ishavs-kyst har under den nu i slægtled fortsatte tuskhandel været nødt
til at gjöre sig forstaaelig for hverandre, saa godt de har kunnet,
ved gjensidig at bytte ord; de bruger disse uden hensyn til
grammatisk bøining eller sætningsbygning og lader saa en livlig
gestikulation eller gjætning udfylde resten.
Efterhaanden har der da i Finmarken og Tromsø amt uddannet
sig et slags lingva franca , som hverken er russisk eller norsk,
men ved hvis hjælp handelsmænd og fiskere dog gjør sig
for-staalig for hinanden. I aarenes løb gror den overbevisning fast
hos begge parter, at man virkelig taler hinandens sprog korrekt.
Dette er russenorsk , et kuriøst kraakemaal, der tales med alvor
paa begge sider.
Den norske fisker eller handelsmand lærte sig oprindelig en
del virkelig russiske gloser, benævnelser paa de varer, der var
gjenstand for handel, talordene m. m. Verberne derimod med
deres konjugationer kunde man ikke greie. Men man brugte norske
ord og gav dem blot en sving, saa de fik et fremmedartet slæng,
om det end er alt. andet end russisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
