Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.464
TROMSO AMT.
dens stærke og heldige rival. Tendringen, der har samme form
som nordlandsbaaden og brugtes til lastdrager paa kortere
afstande, blir sjeldnere, og jægten, hvormed de nordlandske
produkter førtes til Bergen, og som vendte hjem igjen, lastet med
handelsvarer fra Bergen, er snart fortrængt af de talrige
dampskibe og vil om føie tid have ophørt at eksistere. Jægterne har
i mange aarhundreder været brugte i Nordland. Med dem
foregik vareomsætningen med Bergen, og med dem fulgte ogsaa lian
delsmænd og embedsmænd, som var bleven ansatte i Nordland
og Finmarken, saavel som de unge nordlændinge af begge kjøn, som
skulde fuldende sin uddannelse sydpaa.
Bekvemmelighederne ombord var ikke mange; kahytten eller
«vængen», som den almindelig kaldtes, var liden og trang; men
man kjendte intet bedre og fandt sig tilfreds med
befordringen ; i de fleste tilfælde kom man lykkelig baade frem og
tilbage.
De fleste nordlandske jægter byggedes i Ranen paa Helgeland,
Beieren i Salten og delvis i bygderne omkring Trondhjemsfjorden.
De var af forskjellig størrelse, optil 30 m. lange, 9 m. brede og
4 m. høie. De var almindelig byggede af sammenklinkede
furu-planker med spids forstævn og tvert afskaaret i agterenden, det
saakaldte «speil».
Forrest i fartøiet var lugaren», hvor mandskabet,
«seglings-karran», havde sine koier og sit spisekvarter. Agterst var vængen»
eller kahytten; den var for skipper og styrmand samt for
standspersoner, der fulgte med som passagerer. Over lugar og vænga
var fast dæk. Hele det øvrige rum var uden dæk og bestemt
for lasten, der dækkedes af løse sammentømrede flager af bord,
de saakaldte «flakan». Jægten havde intet bougspryd, men en
svær, opretstaaende stavn, der ofte ragede 5 å 6 fod opover
rælingen, og til den fastgjordes blokker og taljer til bogliner og
stag. Takkelagen var en stor mast, gjort af et eneste træ, der
ofte hentedes fra Namdalen. Masten fæstedes i fartøiets bund i
«kjølsvinet», en tyk stok med udfalsing for masten, og støttedes
med optil 6 vant foruden barduner og stag. Seilet til en jægt
var ca. 12 m. bredt og 16 m. langt. Det bestod af det egentlige
forseil samt bonnetterne, der var fire eller fem i antal og lidsedes
fast til forseilets nederste kant under hverandre. Seilet minkedes
ved at tage ind et eller flere bonnetter, «rive» dem; i storm toges
undertiden hele seilet ind, «lense med tørtaklan . Til seilets
øverste kant var der i hvert hjørne fæstet et firkantet stykke
sort tøi, raanokkan», det var af grov haardug og vel undertiden
af vadmel. Sagnet vidste at fortælle, at det først blev brugt
som sørgetegn over Nordlands berømte skald, alstadhaugpresten
Petter Dass. Sandsynligere er det dog, at det blev brugt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
