- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
468

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.468

TROMSO AMT.

og brændevin. Men naar kvelden kom, var jægten som regel
paa * skorerne» —- saa langt op, at hverken storflo eller springflo
kunde naa den, og der skulde den staa til næste vaar. Ved
opsætningen brugtes taljer og gangspil. Af og til lod man jægten
ligge paa havnen 0111 vinteren; men da satte der sig ofte orm i
træet og ødelagde det.

Foruden dejægter, der liorte hjemme i amtet, kom der tillige hver
sommer jægter opover fra Trondhjem. Disse tilhørte de saakaldte
trondhjemsborgere, der var bosatte i Trondhjem, hvor de havde
løst borgerbrev og dermed faaet ret til at drive handel paa
Nordland. Rettigheden var knyttet til bestemte pladse i hver bygd,
det saakaldte borgerleie eller kræmmerleie, hvor trondhjems jægten
blev liggende en tre maaneders tid hver sommer og kjøbte
fiskevarer, som betaltes med kornvarer, kolonial- og manufakturvarer.
Trondhjemsborgeren havde ofte sin hustru og sine horn med, og
disse holdt da til paa jægten, konen hjalp manden med handelen,
børnene legede paa dækket eller iland. Naar saa hosten kom,
drog jægten med sin besætning atter sydover til Trondhjem.
Flere af disse borgere slog sig ned i Nordlandene og blev
gjæst-givere og handelsmænd. Flere af de nordlandske handelsmænd
stammer fra dem. Denne slags handel, som foregik ved
trond-hjemsjægter, er saavidt vides nu aldeles ophørt.

Nordlandsjægternes tid som transportfartøier for
nordlands-handelen paa Bergen er forbi. Dampskibene farer nu i hver fjord
og hver vig og fører varer sydover og nordover til og fra Bergen.
Af og til kan man nu tildags se en dampbaad komme slæbende
med en gammel jægt, der er lastet med fiskevarer; men den svære
mast og det store raaseil er forsvundne, og den slæbes afsted som
en almindelig lastepram. Kun sjelden sees 1111 jægten paa
Bergens vaag, og paa de nordlandske handelssteder ligger nu sjelden
en jægt nede paa havnen som et minde om fortiden, da detslags
fartøier besørgede al handelsforbindelse mellem Bergen og det
fjerne Nordland. Nu bruges den kun til transport at
træmaterialer fra Namdalen og fra distrikterne omkring
Trondhjemsfjorden, og snart vil den vel nu i dampens tid blive overflodig
ogsaa i det slags fart.

Leopold von Buch omtaler besværligheden ved bergensfarten
fra Tromsø amt: I 1807 var jægten i Skjervø ladet, men den
manglede mandskab, og det var heller intet mandskab at opdrive.
Endnu mindre en styrmand, som maatte være nøie kjendt paa
disse klippefulde 200 mil til Bergen, hvis man ikke skulde
udsætte sig for den øiensynligste fare.

Jægten kan nu ikke gaa til Bergen, man maa losse fisken
ud igjen, og den hele egn maa give afkald paa provisioner og
kornvarer, som de ventede med denne jægt fra Bergen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free