Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.472
TROMSO AMT.
hvoraf de mindste ikke er større, end at en mand kan bære den
paa ryggen alle er de vakre og lette baade.
Paa enkelte steder i Nordland opbevares baade, der er 100
aar gamle, og som ikke er forskjellige fra de nærværende, saa
baadene har i det sidste aarhundrede ikke undergaaet nogen
forandring. Den nordlandske baad er i sin hovedkonstruktion
visselig adskillige aarhundreder gammel. Et betydningsfuldt
fremskridt ved nordlandsbaaden var dog anbringelsen af hus og
kogeindretning i baadens agterskot, hvilket forst begyndte at
benyttes i sekstiaarene. Besætningen har i hint hus logi og
natteleie, der koger den sin mad og kaffe, tørrer sine klæder og har
alt sit stel. Herved er det helseødelæggende ved de lange
fisketure i haardeste vintertid paa aabne baade for en del aftaget.
Det er neppe over 30 til 35 aar, siden det første hus saaes paa
fiskerbaaden, men nu er der neppe en femboring uden saadant, ja
selv paa mange ottringer er hus anbragt.
Disse er saaledes indrettede, at de kan loftes af baaden
og sættes paa land, naar huset er iveien under fiskeriet, og kaldes
derfor «løftinger . Saa simpel som den hele indretning er, gik
dog aarhundreder hen, for man fandt paa at anbringe den, og
den nordlandske fisker har i alle disse aarhundreder slidt og
lidt i sine aabne baade uden ly i haardt veir, uden at faa tørre
sine vaade klæder og uden at kunne koge.
Den mands navn, der først indførte loftingen paa baade til
finmarksreiserne, burde erindres med tak, men det synes glemt.
Nordlandsbaadene har mange fordele, men de kan ikke i
stærk vind krydse sig op. Dette er en stor mangel ved disse
ellers udmærkede baade, som er saa meget føleligere, naar man
kun har faa havne og maa bære udover det aabne hav i
tilfælde af landvindsstorm.
Frygten for at bære undaf udover havet bringer
høvedsmanden, hvor det er muligt, til at holde sig saa nær op under landet,
som vel kan gaa an, for i tilfælde af stærk aflandsvind at kunne
tage til aarerne. Men klods under land udsætter man sig for de
farlige rosser, som har slaaet saa mangen baad omkuld, og for
stromskavlen, der er stærkere under land end ude paa sjøen, og
topper sig op hastigt og uberegneligt.
Manøvren under krydsning med disse baade er besværlig.
Naar baaden er løbet op i vinden, skal først seilet ned, og for
at den ikke skal tabe formeget af farten, maa to mand til aarerne,
- den tredje maa skifte om hals og skjød, den fjerde springe
agterud for at tage styrvollen ud og sætte den ind igjen paa
den anden side, og saa skal endelig seilet igjen heises i top. I
stærk vind driver baaden tillige ikke ubetydelig trods aarernes
hjælp. Bliver man saa under krydsningen nødt til at sætte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
