Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART, JÆGTEBRUG OG BAADE. 189
del kløer, faar man baaden ikke til at ligge høit nok til vinden,
da seilet bliver for smalt.
Listerbaaden har nu derfor begyndt at faa indpas i disse
nordlige egne; den er let at manøvrere, fremkommelig i ethvert
slags vind, stadig i sjøgang, stiv under seilads, og man kan i
regelen sidde tør. I korthed kan man sige, at listerbaaden har
sit iøinefaldende fortrin i krydsning, navnlig i trangt og urent
farvand, i vending samt i sjodygtighed, heri indbefattet dens
evne til længere at bevare mandskabet fra at blive overvasket af
sjøen. Nordlandsbaaden er let for aarerne, let til landsætning
og seiler bedst i rum vind.
Ud- og indroren» til fiskepladsene med nordlandsbaaden
slider mere end noget andet paa fiskerens helse og gjør ham ofte
til en gammel mand før tiden. Er vinden imod, saa ror han i
de fleste tilfælde, men enten han seiler eller ror, kommer han i
regelen mere eller mindre vaad ud til fiskepladsen, hvor han da
sidder vaad den hele dag; thi nordlandsbaaden vasker, saa ingen
skindklæder holder vandet ude. Mange kræfter opslides i at ro
ind og ud mellem fiskeplads og fiskevær eller hjemsted (ofte
1 å 2 å 3 mile), uagtet man just af denne grund bruger de
allermindste baade (kjeks, trerømming, høist halvfjerderømming) paa
steder og under forhold, da de neppe burde bruges. Men man
har længe været undskyldt, — de har ikke havt andre redskaber.
I forøvrigt trygt veir ligger man ofte i land, dels fordi man
frygter roningen iland, dels fordi man har været sjælelig og
legemlig udmattet af den foregaaende dags anstrengelser. En
baad med listerbaadens krydseevne sparer kræfter og bevarer
helbreden. Med listerbaaden vil man paa den anden side have
vanskelighed ved at ro veien i stille veir, men som oftest har
man vind, og de gange, det er stille, maa vel mere roning for
at komme ud til fiskepladsen rundelig opveies dels af den
besparelse i tid og kræfter og helbred, man indvinder, naar det er
vind, hvortil kommer, at listerbaaden undertiden vil kunne holde
sig ude, naar nordlandsbaaden maa rømme iland, og undertiden
i trygt veir tør søge ud, naar nordlandsbaaden af frygt for
ind-roen» ikke tør vove sig ud.
Fiskeopsynet i Lofoten henledede først opmærksomheden paa
listerbaaden. Dets chef, kapteinløitnant Olsen, besluttede at gjøre
et forsøg i Lofoten med listerbaaden, som endnu sydpaa ikke var
gammel, men dog allerede vel prøvet ved makrel- og
sildefiskerierne. Den første baad anskaffedes i 1863, og i 1865 lod han
hente op en listerbaad til, større end den forrige. Opsynschefen
udvirkede derhos en kongelig resolution, ifølge hvilken der blev
tilladt anvendt af statskassen et beløb af 300 spd. som
godtgjørelse for 2 baadbyggere fra Lister, der med assistenter skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
