Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.474
TROMSO AMT.
opsendes til Tromsø og Nordlands amter for der at give
veiledning i bygning af baade af listersk konstruktion samt i saadanne
baades haandtering under seil.
Dæksbaadene forsynes med de luger for styring og arbeide
med fiskeredskaberne, som er nødvendige, for at en dæksbaad
kan blive bekvem nok. For rigningen og konstruktionen giver
redningsskøiterne et godt eksempel. Jernkjøl begynder at faa
indpas.
Som linebaad under skreifiskerierne bruges fremdeles omtrent
udelukkende den nordlandske ottring og mindre baade af samme
type, og de allerfleste fiskere anser dem endnu som uerstattelige
som linebaade. Maaske kunde hængslede luger anvendes paa den
nordlandske linebaad, saaledes at denne blev et slags dæksbaad
og tillige havde rorum til sit hele mandskab. Blev den forsynet
ogsaa med nogle mindre vandtætte rum, vilde den blive en sikrere
baad end de nuværende. Hvis en saadan baad skal vente at faa
indgang, maa den blive letroet nok, saa den ikke ligger under i
den kappestrid, som foregaar, om at komme lige snart til ilen
som kameraterne, og saaledes faa drage sin line samtidig med
dem og berge sin fisk. Forlis og spild af menneskeliv foregaar
nu derved, at den aabne linebaad fyldes af en bræksjø eller
skjærer sig fuld under seilads.
Ombytning af raaseilsbaade med tilsvarende sneseilsbaade
foregaar stadig, og flere og flere dæksbaade anskaffes.
Ogsaa i Tromsø amt har man begyndt at bygge sneseilsbaade,
saaledes paa Tromsø skibsværft, og nogle baade er byggede i
ßalsfjorden og Malangen.
Befolkning.
Nationaliteterne. Den største del af befolkningen i Tromsø
amt er nordmænd, men en ikke ubetydelig del er finner og
kvæner.
I 1891 udgjorde i Norge antallet af kvæner 9 378, antallet
af finner 20 786 og den øvrige væsentlig norske befolkning 1 958 510,
regnet efter den tilstedeværende folkemængde. Ved denne
fordelinger personer af blandet herkomst henført til den nationalitet, til
hvilken de antoges at høre efter det sprog, der taltes i familien,
samt under hensyn til herkomstens beskaffenhed. Hvis man
derimod fordeler personer af blandet herkomst udelukkende i
overensstemmelse med herkomstens art, saaledes at f. eks. halvparten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
