Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOI.KNING.
477
den, at de i høiere grad end finnerne har assimileret sig med de
norske. Beregningen kan ikke betragtes som ganske sikker, da
antallet af personer med blandet nationalitet er opgivet som
meget større i 1891 end i 1876, og det ofte er vanskeligt med
sikkerhed at afgjøre, til hvilken særskilt nationalitet saadanne
personer henhører.
Ved folketællingen for 1876 viste det sig, at kvænerne hyppigere
end nordmænd og finner indgaar blandede ægteskaber. Det samme
viser ogsaa folketællingen i 1891 og hidrører rimeligvis
hovedsagelig derfra, at kvænerne i etnografisk henseende danner et
mellemled mellem nordmænd og finner. Begge tællinger viser, at
norske brudgomme hyppigere end norske brude har indgaaet
forbindelser med personer af fremmed nationalitet. Derimod kan
et tilsvarende forhold ikke i 1891 paa vises med hensyn til
ægteskaber mellem kvæner og finner, hvorved iøvrigt maa bemærkes,
at antallet af personer med blandet herkomst af uopgiven
nationalitet er forholdsvis ubetydeligt for 1891.
Det bør mærkes, at benævnelsen kvæner og finner i
modsætning til personer af blandet herkomst ikke maa opfattes, som
om førstnævnte skulde være ganske ublandede. Professor Friis
ytrer, at finnerne neppe nogetsteds længer udgjør en ren race,
men at der allerede fra gammel tid flyder baade norsk, svensk,
finsk og russisk blod i deres aarer, og det samme maa antages i
mindst ligesaa høi grad at være tilfældet med kvænerne, idet de
statistiske opgaver viser, at disse hyppigere end finnerne indgaar
blandede ægteskaber. Skjønt saaledes hverken kvæner eller finner
udgjør nogen ublandet folkestamme, er de dog særskilt udprægede
racer, idet de elementer af fremmed oprindelse, som
indblandes i samme, ved antagelse af deres sprog, sæder og skikke
faktisk assimileres med dem og indforlives i deres stamme, om
end denne paa sin side ikke er uden paavirkning af dette
fremmede element. De, der nedstammer fra forældre af blandet
nationalitet i förste, andet og tredje led, gaar efterhaanden over
til at blive enten nordmænd eller kvæner eller finner, idet deres
egenskab af blandet forsvinder, hvilket viser sig af det ringe antal
personer af blandet nationalitet i tredje led, som folketællingen
angiver.
De statistiske opgaver viser, som berørt, at kvænerne
indgaar forholdsvis flest blandede ægteskaber, derefter nordmændene,
men finnerne mindst. For hver 100 i Norge bosatte ublandede
kvæner var der 65.2 blandede, der nedstammede fra ægteskaber
mellem kvæner paa den ene side og norske finner eller blandede
paa den anden side; for hvert 100 ublandede finner var derimod
kun 28.8 af delvis finsk herkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
