Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.478
TROMSO AMT.
Kvællernes indvandring. Kvænerne er indvandrede i landet
i de sidste aarhundreder; de er saaledes fremmede i modsætning
til finnerne, der vistnok har været tilstede ialfald i dele af amtet,
saalangt vor historie rækker tilbage. Nogen særskilt beretning
om kvænernes indvandring foreligger ikke. Nogle oplysninger
om denne indvandring har lir. Qvigstad meddelt, og noget Andes
1 P. Schnitlers protokoller fra 1743.
Indvandringer af kvæner til den nordlige del af Tromsø amt
begyndte under den store nordiske krig. Allerede for havde
vistnok enkelte kvæner bosat sig i Skjervø og Lyngen ; saaledes Ander
man i folketællingslisterne af 1702 1 kvæn bosat i Oksfjord i Skjervø,
2 i Lyngenfjorden og 1 i Ulfsfjord, idet der om de sidste 3 be
mærkes, at de var fødte i Kvænland. Samtidig synes kvæner
fra Torne Lappmark at have begyndt at drive sommerfiske i Norge;
paa tinget for Skjervø i 1717 oplyser fogden, at han fornemmer,
at endel svenske kvæner skal være her nedkommet i fjordene og
bruger deres næring med fiskerier, hvilke, efterat de har fisket,
reiser op igjen om høsten til Sverige og medtager, hvad de
saaledes har fisket, være sig af torsk og sei.» Han forbyder da
saadanne svenske folk at opholde sig i fjordene eller komme ned
til Norge, hvis de ikke vil bosætte sig i landet og blive norske
undersaatter. I de skyldsætnings forretninger, som i 1723 blev
afholdte over eiendommene langs fjordene i Skjervø og Lyngens
præstegjeld, opregnes som bosatte i Kvænangen 2 kvæner, i Reisen
t>, i Lyngen 9 og i Ulfsfjorden (Sørfjorden) 1. I Major P.
Schnitlers examinationsprotokol i anledning af grændsereguleringer,
vol. XXIV (1743) oplyses, at af boiidegaarde i Lyngenfjord er kun
3 gamle nordmandsboiidegaarde; de øvrige 42 skattejorder er
opryddede og beboes af kvænbønder, som er komne over fra Torne
Lappmark, eller søefinner. Som grund til kvænernes
indvandring-angiver han 1) svenskernes krig med russerne1), af frygt for
hvilken de svenske bønder sig liidover have retireret, 2)
Lyngenfjordens rigdom paa fisk, 3) at folk fra Enontekis lappesogn (det
nordligste præstegjeld i Torne Lappmark) og Torne stad pleier at søge
til markederne i Lyngen. I Reisen opgiver Schnitler, at der bor 8
kvæner, som er komne fra Torne Lappmark, og soin dels selv har
ryddet sine gaarde, dels faaet dem af norske søefinner; til
Kvænangen oplyser han, at der i vaareii 1743 var indflyttet 4 kvæner
med familie fra Torne Lappmark, efter egen opgave drevne dertil
af hungersnød. Videre skriver Schnitler:
«I forbemeldte Balsfjord, Ulfsfjord, Lyngens store fjord og
dens indfjord Kaafjord, Reisens og Kvænangens fjorde ere i en
•) Under store nordiske krig herjede russerne i 1711 og 1717 frygtelig
i den nedre del af Tornedalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
