Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING
479
30 aars tid, nemlig i forrige langvarige, og nu sidste krig imellem
Sverig og Rusland, mangfoldige kvæner og østlapper fra
Tornetand og lapmark herover komne, hvilke, for fienden russen
und-rømte, ved disse fjorde have ryddet og nedsat sig.»
«Lyngensfjord har været fiskerig, men paa 6 aar har den
sig forminsket; og den gode fiskfangst liar gjort, at saamange
kvæner (saa kaldes bønderne i Torne lapmark) og finner have
ryddet, og sat sig her ned ved fjorden; om sommeren komme
svenske bondefolk over Kjølen, gaaendes, ligge her sommeren over
og fiske sei i hundrede tal, hvormed de om høsten fare tilbage,
ad Sverig, uden lov fra nogen norsk mand, uden tiende deraf,
eller skat derfor til Norge at svare, ja imod den norske
øvrigheds forbud; hvorved den norske bonde, som fisken til de svenske
kunde afsætte, skeer indpas.»
At kvænerne i Tromsø amt væsentlig er indvandrede
fra Toriiedalen, kan ogsaa sluttes af den kvænske dialekt, de
taler.
At de er indkomne fra de svenske lappmarker nordenfor den
botniske bugt, siges udtrykkelig i redaktor Schanches brev til
missionskollegiet af 1730. Antallet af disse indvandrede var
oprindelig ikke meget betydeligt sammenlignet med landets tidligere
indvaanere.
Da kvænerne er fremmede i landet, skulde man formode, at
deres efterkommere skulde smelte sammen med landets egne
indbyggere, som folk, der enkeltvis nedsætter sig i et fremmed land,
pleier at gjøre. Men kvænerne bor helst samlede paa enkelte
steder, hvor de har vedligeholdt sprog og sæder igjennem
generationer, ja endog for en del har overført sprog og skikke paa
sine norske naboer. Nordmændene har allerede i ældre tider
lært at kjende dette folk under navn af kvæner, og kaldte dem
fremdeles saa, da de senere bosatte sig her i landet. At kvænerne
ikke lærer sig landets sprog, kommer neppe af stivsindighed alene,
men kvænerne har vanskeligt for at lære norsk; nordmændene er
mere lærenem og liar større lyst til at lære fremmede sprog, saa
man paa sine steder som i Skjervo kan se det særsyn, at naar
en enkelt kvænpige blir indgiftet i en norsk familie, lærer hele
denne kvænkonens sprog, uden at hun kan lære norsk. Kvænerne
har bragt med sig hid sine badstuer, af indredning som i
hjemandet. De kvæner, som i det attende aarhundrede flyttede ind,
nedsatte sig i egne, som forhen var lidet beboede, og opdyrkede
unyttet jord; de senere indvandrede drager til de egne, livor deres
landsmænd bor, og befatter sig lidet med jordens dyrkning.
Kvænerne er arbeidsomme, sparsommelige og stivsindige.
Gamle reskripter synes at vise, at kvænerne her i tandet er
behandlet med stor imødekommenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
