- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
482

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51 ti

THOMSO AMT

som vistnok var kommet hid paa samme maade som de foran
nævnte 8.

Denne trafik begyndte at vække opmærksomhed og forargelse,
idet den antog stedse storre og storre dimensioner og bragte en
hel del mindre heldige subjekter ind i bygden, og den blev derfor
ganske naturlig til en smughandel, der har været fortsat i
lange tider.

Sagen i sig selv er slet ikke saa underlig, som den ved förste
øiekast kunde synes.

Østenfor Kjølen, i den nordligste del af Sverige og Finland,
er brodet ofte knapt, og var det vel endnu oftere i gamle dage.
Finnen er mellemmand mellem folket paa begge sider af Kjolen.
Faa ostsiden af fjeldet har man vanskelig for at fode barneflokken,
medens man her trænger hjælp.

I aarhundredets begyndelse hændte det ikke sjelden, at
smaabørn, fødte i Sverige, af finnerne førtes til Norge og solgtes, og
de synes at have været ikke saa lidet efterspurgt. Endog en
liden pige blev betalt med en ko. Handelen synes ved tiden
omkring 1814 at have faaet et knæk. Ganske stanset var den
vel neppe nogensinde, og der er mange tegn, som tyder paa, at
den atter i 30 og 40 aarene tog stærkt opsving. I rækken af
konfirmerede findes nemlig i disse aar en ganske usædvanlig stor
mængde baade gutter og piger, der opføres som fødte i Sverige.
Antallet gaar op ligetil 4—5 pct. af alle konfirmerede. Efter den
mundtlige tradition er en hel del af disse solgte af finner.

Handelen synes udenfor Ibbestad ikke at have været udbredt
i Nordlands og Tromsø amter, idet der kun kjendes nogle enkelte
tilfælde i Balsfjorden, Lodingen og Tysfjorden.

I Ibbestad, hvortil i aarhundredets förste halvdel ogsaa Bardo
sogn horte, synes finnerne at have havt det bedste marked.

Den nordligste kile af svensk Lappmarken støder umiddelbart
til Bardo, og overgangen over fjeldet her er særdeles let og ligesaa
nedstigningen til Ibbestads fjorde, — Salangen, Lavangen,
Gratangen og Gravfjord. Her færdes svenske finner hvert eneste aar
i mængde, særlig fra Jukkasjärvi, hvis overste gaarde kun ligger
et par dagsreiser fra de øverste gaarde i Bardo.

I almindelighed blev disse born behandlede som husets egne
bom. Om de end var kjøbte for penge eller for en ko, blev de
ikke behandlede som kvæg og voksede ikke op i trællekaar. De
folk, som havde opfostret dem, vilde vel gjerne beholde dem hos
sig, saalænge til de «havde gjort ret for opdragelsenmen
de havde, efterat de havde naaet den voksne alder, sin fulde
frihed.

Den hele trafik er vel mere at opfatte som en eiendommelig
maade at fæste tjenestefolk paa, frembragt mere ved økonomiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free