Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4H!S
IKOMSO AMT
fødderne i regelen velbyggede, naar bortsees fra den blandt
finnerne tidligere nævnte misdannelse af stortæerne.
Fra samtlige eksercerpladse lyder der samstemmige udtalelser
om, at der har været paafaldende faa tilfælde af saarbenthed, og
at sundhedstilstanden har været fortrinlig, tiltrods for den vaade,
kolde sommer, primitive underbringelse og fuldstændige mangel
paa enhver slags bekvemmelighed.
Sproget. 1 de nordligste landsdele er der tre dialektgrupper,
nemlig Helgelands, Salten og Lofotens samt Tromsø amts; til
dette sidste maa ogsaa det norske talesprog i Finmarken regnes,
men dette sidste har paa grund af indflytning og omflytning ikke
udviklet synderlig særegenheder.
Sproget i Maalselvdalen og Bardo, der er befolket ifra Øster
dalen, er nærmest et forandret tønsetmaal.
Sproget i Tromsø amt er hverken helt vestlandsk eller ost
landsk. Det har visse ligheder med vestlandsk og visse ligheder
med østlandsk, idet kjendemærkerne for de to grupper er blandet.
Som regel mangler det tykke 1. Der findes dog en
tilnærmelse til det efter s, f. eks. slaa, og undertiden i andre ord, f.
eks. i flat (flad). I Bardo og Maalselven findes det egentlige
tykke 1; thi disse præstegjeld blev, som nævnt, befolkede i forrige
aarhundrede ved indflytning søndenfra, især fra Østerdalen.
Sproget i disse præstegjeld er endnu væsentlig tønsetmaal, men det
opblandes stadig mer og mer med nordlandsk, saa at ogsaa det
tykke 1 svinder.
Et gjennemgaaende træk for hele det nordlige Norge er
til-bøieligheden til at bevare gammelt a i enden af svage femininer
hellere end i enden af verber; de siger saaledes bjølla (bjelde,
risa (vise), faarra (furu), men flini, kast, levr for finde, kaste
og leve.
Nogen stærk forkortning som f. eks. af hunkjønsordene i
Salten—Lofoten, hvor e bjølla (bjelde) bliver e bjøll, e faarra
(furu) e faarr, findes ikke i Tromsø amt. Verberne har som endelse
i infinitiv det ubestemte e, og ikke a, (kaste, ikke kasta), enten
de har lang eller kort förste stavelse; hunkjønsordene har alle a
(bjølla, visa, faarra).
Enstavelsesord, som oprindelig har kort vokal og ender paa
kort konsonant, beholder i tromsømaalet den korte vokal og
eaar lang konsonant, f. eks. vett (vid), laag til laakk. Denne
fiendommelighed peger paa det østlandske.
Konsonantforbindelserne er næsten i alle henseender
ost-landske. Kj-lyden (opstaaet af k og g foran i og e imod ordenes
slutning) er i den nordenfjeldske dialekt især inde i ord og i
enden af ordet meget haard, som stykj (stykke); dog er dette i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
