Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HKFOLKNINCi.
Tromsø amt mindre fremtrædende; nn, 11, dd har en udtale med
en i-lyd, f. eks. i bjønn. Lyden for sj og skj lyder ens; rn i
enden af stavelser bevares eller gaar over til nn, eller de
indtalen mellemstilling, f. eks. horn eller honn, horn eller konn. Rd
blir til r, som gartir (gaard) blir til gar, og rt udtales almindelig
uden sammenblanding, f. eks. i svart. Den sidste konsonant i
ml, Id, som i land, udtales ikke.
Pronomenet det heder de, flertalspronomenet de heder dæm
baade som subjekt og i afhængighedsform. Præpositionerne
gjennem og mellem mister som i vestlandsk sit 111 i enden og faar
formen jøna og mylla.
Substantivernes flertalsendelse er almindelig uden r, f. eks.
hcsta for hestar. De svage hunkjønsord faar som i de fleste maal
paa Vestlandet kun e, som visa, bjølla heder i flertal vise, bjølle.
medens de i sondre Helgeland beholder sit r, visar, bjøllar.
De ord, som har omlyd i flertal, som ku, bok, rot, faar
ogsaa r i flertal, kjyr, bøkr, røtt r, men i den bestemte form
eidet tildels borte, f. eks. røttn (rødderne).
De stærke hunkjønsord har i nominativ a, visa. I bestemt
flertal er endelserne an, en. Ogsaa intetkjønsord har i den
bestemte form i flertal an, f. eks. husan (husene). Dativ findes ikke
i Tromsø amt, og i det hele ikke søndenfor Vestfjorden.
De svage a-verber, som kasta, har præsens a, kasta, men
nordenfor midten af Tromsø amt e, kaste. Af i-verberne har
man sædvanlig nutidsform e, f. eks. kjenne (kjender). De stærke
verber iiar i participium endelser med e, f. eks. springe:
participier med a i rodstavelsen findes, f. eks. grave (gravet).
Folketal 1891. Ved den almindelige folketælling lste januar
1 Hil 1 var i Tromsø amt den hjemmehørende folkemængde ialt
05 125, hvoraf mandkjøn 32 755 og kvindekjøn 32 370, og den
tilstedeværende folkemængde 05 009, hvoraf mandkjøn 32 660 og
kvindekjøn 32 349.
Den beregnede folkemængde i amtet udgjorde 1ste januar
1897 70 500 individer, hvoraf 64 400 i bygderne og 0 100 i
Tromsø by.
1 amtets landdistrikter var i 1891 den hjemmehørende folkemængde
59 125 og i byen 0 000. Af den tilstedeværende folkemængde var
i landdistrikterne 58 938 og i byen 0 071. Ved den kommunale
tælling i oktober 1890 fandtes Tromsøs befolkning at være 0 082.
Amtets fladeindhold udgjør, som for omtalt, 26 246.10 km.ä
land og 535.59 km.2 ferskvand, og der kommer gjennemsnitlig
2.53 indbyggere paa hver km.2 land i det hele. 1
landdistrikterne gjennemsnitlig 2.30 indbyggere pr. km.-, i bydistriktet
9 523.81 indbyggere pr. km.2 land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
