- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
507

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOI.KNING.

507

esser, som indbyggerne i dette amt nordenfor polarcirkelen har
formaaet det. Den skildring, som ovenfor, efter brigadelæge
(rroiih, er meddelt, viser, at den norske befolkning her er en
kraftig og begavet race.

Paa den anden side feiler man vel neppe ved at betragte
de nordlandske fiskere med sine baade og redskaber som et halvt
naturfolk, og heraf maa udledes maaske den konservatisme,
hvormed de modsætter sig forandring i levemaade. Hans bedrift,
hans baad, hans redskaber og hans husstel er afpasset efter
landets naturlige beskaffenhed, og forandringer maa hos alle halve
naturfolk altid være frygtede. Naar der klages over, at
fremskridt i jorddyrkningen er smaa, at nye forbedrede baade kun
langsomt vinder indpas, og naar nye redskaber og nye
fiske-methoder soges forbudte og virkelig bliver forbudte ved lov, saa
er vel alt dette et udslag af et halvt naturfolks frygt for
forandringer.

Denne frygt hos fiskerne i de nordlige landsdele har
formaaet at sætte sit mærke i lovgivningen om fiskerierne i de
nordlige landsdele helt ned til vore dage. Der har været tider,
da brug af de nu almindelige redskaber, garn og line, har været
forbudt, og i vor tid er gode redskaber som noter forbudt ved
skreifisket; dampbaadsfarten blev i sin tid indstillet til visse
fiskevær af hensyn til fiskernes doktriner og frygt.

Frygt for det nye og fordomme er en ikke ringe magt hos
fiskerbefolkningen. Lcopohl von Buch skriver om fiskerne som
lovgivere:

I aaret IHOti blev brænding af tangaske forbudt ved
Kristi-anssund, en næringsvei, som allerede indbragte byen 5000 daler,
fordi en digter havde ladet sig fortælle af fiskere, at røgen af
den brændende tang drev torsken væk fra kysterne. Var da
fisken kun udeblevet der, hvor man brændte tang? ikke ogsaa
der, hvor man ikke tænkte paa dette erhverv? Til Søndmør
kunde dog sikkert ikke dampen fra tangen virke; men digtere
og fiskere er sikkerlig ikke kompetente dommere ved
undersøgelsen af almindelige aarsager for fiskevandringer.

Befolkningen er modig og dristig paa havet, usædvanlig
kyndig i baadseilads, udholdende og nøisom i vanskelige tider,
men lidet paapasselig i gode tider. En ufornuftig lovgivning har
i ældre tider indført et kreditsystem, der helt ned til vore tider
virker demoraliserende i den retning, at man ikke har nogen
stærk foleise af, at man skylder at betale, hvad man har laant.
Om man betaler sin udrustning hos kjøbmanden, beror ofte paa,
om fisket har været godt eller ikke, og naar dette har varet i
menneskealdere, svækkes sansen for orden og okononii, og
hverken kjøbmand eller fisker er tjent med denne skadelige kredit,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free