Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TKOMSØ AMT.
der fører til, at fiskeværene opfyldes af for mange folk, af hvilke
en hel del med større fordel for alle kunde været hjemme, hvis
ikke gjælden hos kjobmanden tvang dem afsted.
Folk er i regelen hjælpsomme mod hverandre og i det hele
rolige og godmodige af gemyt; slagsmaal er sjeldne.
Deltagelsen i det offentlige liv har havt en ikke ringe
opdragende indflydelse. Saaledes skriver amtmanden i sin beretning
allerede for 1851—55:
Som overalt saaledes har ogsaa her formandskabsinstitutionen,
forligelsesvæsenet og deltagelsen i den saakaldte aktive borgerret,
hvad storthingsvalg m. m. betræffer, kraftigen bidraget til at
vække befolkningens bevidsthed om dens statsborgerlige stilling,
til at styrke dens agtelse og hengivenhed for statsforfatningen og
lovene, kort til dens politiske opdragelse i det hele taget.
Sædelighedstilstanden betegnes som god hos den gifte del af
befolkningen; derimod lader den efter lægernes udsagn meget
tilbage at onske hos den ugifte del af befolkningen, og ungdommen
er ofte letfærdig.
Folket i Tromsø amt er i det hele stærkt religiøst, og der
eiet forholdsvis meget stort antal dissentere, nemlig hele 1 474
personer, hvad der giver 22t> dissentere paa 10 000 individer,
medens der ellers i riget kun er 153 dissentere paa 10 000
individer, som for omtalt.
I begyndelsen af aarhundredet synes den religiøse interesse
ikke at have været saa stærk.
Hans Nilsen Hauge besøgte i sommeren 1803 Bardo,
Maalselven, Balsfjorden, Tromsø og Sørreisen. Da i Tromsø ingen af
den norske befolkning vilde aabne sit hus for Hauge, holdt lian
opbyggelse i en af de 5 flngammer, som dengang stod syd paa
Stranden » .
To lægprædikanter havde for Hauges komme vakt adskillig
bevægelse i Bardo, Maalselven og Malangen, og adskillige var
komne paa den tanke, at kristendommen krævede afholdenhed
fra alt timeligt arbeide.
Ogsaa inden befolkningen i statskirken er der nu en
ikke ringe religiøs bevægelse, saaledes hos en i statskirken
staaende sekt, der sluttede sig til den svenske flnnepræst
Læstadius.
Hvor der er storre ansamling af folk, som f. eks. under
markederne i Skibotn og især i fiskeværene i den ytre del af
Nkjervø herred, hvortil mange samles, kommer der jevnlig flere
omreisende leilighedsprædikanter tilhørende den læstadianske
retning. Disse siger, at de bekjender sig til den lutherske lære;
men deres læresætninger, især angaaende syndsforladelsen, siges
at være afvigende fra denne kirkes lære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
